KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

244 af 1679 Art. 10. Noget Exemplar af denne Redaktion er keller ikke bevaret, men Indholdet deraf synes heldigvis at være optaget i Udkastet af 1691. I alt Fald indeholder det de enkelte Brudstykker af Konsti­ tutionerne, som vi kjende andet Steds fra, i det deri findes hele Obelitz’s foranførte Citat blot med en ringe Redaktionsændring, og et Par andre Artikler, der citeres paa forskjellige S teder1), bogstavelig stemme med Udkastet. Af senere Vedtægter angaaende det her omhandlede Forhold mærkes navnlig det forrige Side Note 2 nævnte concl. consist. 24. Juli 1693 om Naadensaaret i Kongetienderne og et om Ophævelsen af annus refusionis i Præbenderne, hvis Indhold findes angivet i A. C. 4. og 22. Novbr. 1694. Til Vedtægterne om Naadensaaret sluttede sig derhos con- stitutio 16. Febr. 1695 angaaende testamentarii, af hvilken Art. 2 citeres i Kopi B. 1740—48 S. 722. 3) Constitutiones de residentiis. Herom henvises til Engelstofts Annaler 1811 2. S. 20; Baden Journal 1797 S. 111 og 143 samt Selmer Aarbog 1847 S. 71—75 -). Men foruden den der anførte Række af conclusa om Professorernes Adgang til Nydelse af Residenserne maa endnu mærkes de ældre Bestemmelser om deres Vedligeholdelse, som indeholdes i constitutiones de residentiis, lectæ et approbatæ in consi­ storio 15. April 16573). Disse constitutiones bestemte navnlig, at til Residensernes Vedligeholdelse skulde anvendes Indtægten af Naadens- aarene i Kapitlerne (i Stedet for hvilken i Aaret 1667 traadte Studii- skatten af Norge og Jylland), men mistede allerede deres Betydning i Aaret 1732, da Fundatsens §§ 98 og 99 paalagde Professorerne selv at vedligeholde deres Residenser. Endelig hedder det endnu i A. C. 6. Apr. 1661, at Rektor og Pro­ fessorer de communi consilio ville gjøre et senatus consultum, hvorledes herefter skal forholdes med optio residentiarum et templorum. Om Option af disse sidste findes dog intet andet end det ovfr. S. 204 omtalte conclusum. Som det vil ses, falder det anførte Indbegreb af økonomiske Ved­ tægter hovedsagelig i Løbet af det 17de Aarhundrede; derefter ophøre de, dels fordi Ordningen er gjennemført paa en tilfredsstillende Maade, dels og i Særdeleshed fordi Enevældens Konsekvens ogsaa paa dette Punkt fremtræder som gjennemført ved Aarhundredets Slutning. At den ligeledes ytrer sig i Henseende til den Bevillingsmyndighed, hvoraf Fundatsens Statutter indeholde en enkelt Anvendelse i Henseende til Betingelserne for de akademiske Graders Erhvervelse4), fremgaar af det O Optionsskr. af Prof. Bugge i Kopi B. 1786 S. 808. A. C. 22. Novbr 1769, 24. Jan. og 28. Marts 1778. — 2) Jfr. conclusum 28. Marts 1767: En Professors Bo, hvilken ikke efterlader Enke eller Børn, maa beholde de fornødne Værelser saa længe, som behøves til at bortsælge Biblioteket og holde Avktion. — 3) A. C. s. D .: Constitutiones om annis gratiæ og Residenserne bleve læste, som vare til­ sammen 13, og samtlige af professoribus samtykte. Og efter professorum indstændige Begjæring lovede Dr. Miiller og Severinus Petræus at være ædiles udi de tre næste Aax og rette sig efter constitutiones. Og blev ædilibus bevilget af professoribus den tiende Del af annis gratiæ, som indkommer, for deres Umage og Bekostning paa Brevløn til Prokuratorer udi Kapitlerne at fremskikke. — J) Cragii Addit. III. S. 127.