KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

243 De i denne Bog optagne Vedtægter have Professorerne uden Tvivl ikke nogen Sinde underskrevet; thi vel hedder det i 1707, at S. Lintrup under­ skrev i begge Boger, men blandt disse Boger var dog liber statutorum ikke. Alt forinden denne Vedtægtsbog blev til, var der nemlig i Folge conclusum consist. 19. Jan. 1597 bleven indrettet en synderlig Bog1), der i Modsætning til den forrige synes at være bleven betegnet som liber constitutionum2). Dens Øjemed var at optage de da sluttede Vedtægter de anno gratiæ, og den bestemtes at skulle indlægges in consistorio, saa at ingen maatte have nogen Kopi deraf, hvorfor den ogsaa senere kaldes den Bog, som de secretæ constitutiones findes udi om annus gratiæ m. m .3), og i den optoges efterhaanden en hel Række af lignende Vedtægter. Denne liber constitutionum var den ene af de Boger, hvori Professorerne plejede at underskrive; den anden var den, hvori Vedtægterne angaaende Prokuratoriernes Indretning og Fordeling vare indforte4). Samtlige de Ved­ tægter, som underskreves, vare saaledes af okonomisk Indhold, og da Underskriften tillige siges at være meddelt paa constitutiones laudabiles, kan det følgelig med Foje paastaas, at der ved dette Udtryk særlig er sigtet til det i Bogerne optagne Indbegreb af okonomiske Vedtægter. Blandt dem kunne navnlig mærkes: 1) Leges et articuli de procuratoriis af 16175) .og deres videre Gjennemforelse ved constitutio 10. Marts 1662 angaaende Indførelsen af corpora6), hvortil slutter sig Konstitution 30. Jan. 1667 angaaende Skovenes Konservation og Benyttelse. 2) Constitutiones de anno gratiæ. Medens vi vel kjende den ældste Vedtægt desangaaende af 1. Decbr. 15767), er den nyere Affattelse fra Aaret 15978) ikke bevaret. Lejlighedsvis citeres kun enkelte Bestemmelser heraf, navnlig ved Omtalen af Naadensaaret efter Ærkebiskop Svane9). I Aaret 1679 underkastedes denne Vedtægt en Revision; thi det hedder i A. C. 9. Juli s. A., at den approberede Forklaring om anno gratiæ et refusionis skal indskrives i de sekrete Konstitutioners Bog, og i en Memorial af 2. Jan. 1777 10) citerer Professor Obelitz ligeledes Konstit. ’ ) Kirkeli. Saml. VII. S. 96. — 2) Ovfr. S. 204. A. C. 14. Jan. 1607: Vedtoges, at den Termin, naar en kaldes til en anden Bestilling, skal regnes pro termino mortis, hvilken Regel skal skrives in libro constitutionum; 2. Juni 1773 og 7. Maj 1779: Concl. consist. 29. Juli 1693, som fornyedes den 13. Oktbr. 17 5 1, indførtes da in librum constitutionum og er siden af samtlige Professores underskrevet. — 3) A. C. 5. Febr. 1679. — 4) A. C. 10. Febr. 16 17 : Blev Universitetets Jordebog kollationeret med procuratoriis, og siden bleve derhos articuli og leges de procuratoriis foreslaaede, hvilke bleve af alle samtykte og.konfirmerede, og besluttet, at de skulde ren­ skrives udi en besynderlig Bog. Engelstoft: Annaler 1810 2. S. 8; jfr. Rørdam IV. S. 431—33. Kirkeh. Saml. III. S. 65. — 6) Engelstoft: Annaler 1810 2. S. 176—207, hvor Datoen urigtig er angivet til 20. Marts 1662, jfr. A. C. 10. Marts s. A. a. merid. En Del af Artiklerne om den ny Deling paa professorum procuratoria blev læst; p. merid. Resten af forbemeldte Artikler blev læst, hvorpaa baade Ar­ tiklerne og Procuratoriernes Deling blev samtykt og underskreven; A. C. 12. Oktbr. 1665: Blev sluttet, at i Art. 10 novell. constitut. om procuratoriorum Deling skal under Skovene ogsaa forstaas alle Vænger og Lykker, hvor Oldentræer findes, saa at procuratorii Skove secundum omnes partes nu som fra Arilds Tid forblive under Rectore. — 7) Rørdam IV. S. 274—75. — 8) Rørdam III. S. 9 1—92, jfr. S. 38—40. — 9) A. C. 7. Oktbr, 1670. — ,0) Kopi B,