KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

245 tidligere bemærkede. Nu dispenserer og bevilger Konsistorium kun inden for meget snævre Grænser i Særdeleshed i Kraft af sit Tilsyn med Legaterne1) og med det akademiske Apparat. § 37. 2) D en a k a d e m i s k e L æ r e r f o r s a m l i n g . Af Forhandlingerne i Prof. R Bartholins Sag'2) maa man slutte, at der den Gang foruden de ordentlige Konsistorier holdtes Lærerforsamlinger, hvori Pædagogerne toge Del. 1 og for sig er dette ogsaa i højeste Grad rimeligt. Blev der saaiedes Spørgsmaal om at træffe Bestemmelser ved­ rørende samtlige corpora, som f. Ex. i Aarene 1693 og 94, da der lagdes den store Plan til Bøndergodsets Ophjælpning3), maatte fornuftigvis Pædago­ gernes Samtykke erhverves. Imidlertid spillede disse Lærerforsamlinger ingen selvstændig fremtrædende Rolle ved Siden af Konsistorialmøderne og ophørte i hvert Fald ganske, efter at samtlige normerede Lærere i 1732 vare bievne consistoriales. Efter at Fundatsen 1788 paa ny havde nor­ meret Lærere, der ikke vare Medlemmer af Konsistorium, bleve igjen lejlighedsvis Lærerforsamlinger holdte4), men nogen retlig Nødvendighed herfor forela a dog i intet Tilfælde. Jo stærkere imidlertid Lærernes Antal øgedes, desto mere maatte der føles Trang til en lovbestemt Adgang for dem alle til i paakommende Tilfælde at udtale sig om Universitetets Anliggender, medens dog paa den anden Side Beskaffenheden af Konsi-, storiums Forretninger umuliggjorde Optagelsen af samtlige normerede Lærere deri. Konsistorium erkj endte, at her forelaa et Problem, som trængte til en Løsning, og alt i 1836 rejstes Forhandlinger om en saa- dan. I Begyndelsen tænktes den tilvejebragt ved en forandret Sammen- sætningsmaade af selve Konsistorium, i det Anciennetetsprincippet skulde afløses af Valgprincippet, og Konsistorium paa denne Maade blive det samt­ lige Lærere repræsenterende Organ5). Dette Forsøg førte imidlertid ikke til noget, og efter at Sagen i 1842 var gjenoptagen, havnede man efter langvarige Forhandlinger6) i den nuværende Ordning, hvorefter Konsisto­ rium fremdeles bestaar som det vedvarende Forvaltningsraad, der handler for Universitetet i det hele store Indbegreb af mere detaillerede Anlig­ gender, men, naar Talen er om Foranstaltninger af almindelig Interesse for Universitetet, suppleres af den mere fyldige Repræsentation, som den akademiske Lærerforsamling afgiver. Denne Lærerforsamling bestaar i Følge Kdg. 18. Septbr. 1850 2 a af 1) samtlige f a s t ansatte Lærere uden Hensyn til, om de ere nor­ merede eller ikke, og 2) dem, der ere konstituerede i n o rm e r e d e Læreres Sted. Dens lovbestemte Møder ere dels ordentlige, til hvilke Forsamlingen i Følge Kdgj. skulde sammentræde paa forud bestemte O Jfr. Goos’s Aarbog: Register 16 71—76 S. 8 uncler Dispensationer. — 2) Ovfr S. 199; jfr. 206. -— 3) Jfi\ herom i femte Afsnit. — 4) Linde: Meddel. 1849—56 S. 23 og 32. — 5) Clausen: Hist. Fremstilling af Kbhvns Universitets Virksomhed S. 135. — fi) Jfr. Linde: Meddel. 1849—56 S. 19—49.