KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

242 i en Bog og strængelig lioldes. Men derefter hedder det igjen den 9. Apr. 1631: Reciterede Rektor adskillige statuta academica, som tilforn paa adskillig Tid ere konstituerede. Nogle bleve simpliciter ratificerede og befalede at indføres in librum statutorum. Men nogle bleve limiterede, saa som 1) at studiosi ikke skulle gaa om at synge, naar Skolen gaar; men ellers kan det ikke forbydes dem, med mindre Pest eller anden Farlighed er for Haanden; 2) at ingen studiosus maa have tria beneficia, med mindre det er et singulare ingenium og fattig. Nogle bleve abro- gerede, som 1) den de silvis a rectore ejusque successore bis annuatim visitandis, lata 24. Febr. 1624; 2) de certis lignorum vehiculis singulis professoribus concedendis, lata 20. Febr. 1630; de visitatione colonorum quotannis in singulis procuratoriis, lata 26. Avg. 1630; de tutore templi div. virginis, at han ikke skal have nogen anden Kirke, lata 6. Marts 1630. Der kan vel næppe være Tvivl om, at her foreligger en Revision af de Vedtægter, der vare sluttede efter den sidste Samling i 1619, og at den liber statutorum, i hvilken de bekræftede statuta indføres, er den samme, i hvilken 1619 constitutiones indførtes. At i Særdeleshed Udtryk­ ket statuta ogsaa bruges om Vedtægter af et saadant Indhold, som man ellers henfører til constitutiones laudabiles, godtgjøres ved, at det den 10. Novbr. 1624 hedder: Til Jul skal ikke distribueres uden Ko- og Sildepenge efter statuta. I Henhold til, hvad vi saaledes have oplyst om den regelløse Sprog­ brug og den yderst sjældne Forekomst af Udtrykket constitutiones lau­ dabiles, maa vi paastaa, at det er uden tilstrækkelig Hjemmel i Kilderne, naar man opstiller det sidstnævnte Udtryk som en oprindelig teknisk Betegnelse for et Indbegreb af økonomiske Vedtægter i Modsætning til andre. Constitutiones laudabiles vare tvært imod fra først af simpelt hen det samme som constitutiones, og det rigtige i den foranførte Paastand indskrænker sig derfor til, at der blandt det hele Indbegreb af saadanne fra først af kunde udsondres nogle, der benævntes d e h e m m e l i g e ( s e c r e tæ c o n s t i t u t i o n e s ) , som alle vare af økonomisk Indhold. Dertil sluttede sig senere en anden betydningsfuld Konstitution af tilsvarende Indhold, og efter Midten af forrige Aarhundrede gik dette Indbegreb af Vedtægter, som plejede at underskrives af Professorerne, over til at betegnes med Særnavnet: constitutiones laudabiles. Dette skulle vi forsøge at godtgjøre nærmere. Først maa gjøres opmærksom paa, at der fandtes en Flerhed af Bøger, hvori akademiske Vedtægter vare nedskrevne. Den ene af disse var utvivlsomt den, der bestemtes at skulle indrettes i Aaret 1619 og i Aaret 1631 kaldes liber statutorum. Den gjemtes i Rektorskabet og brændte tillige med dette i 1807. Om Indholdet beretter Engelstoftx), at den indeholdt nogle Vedtægter blandt andet Pedellerne angaaende, mest ubetydelige, men denne Indholdsangivelse er dog næppe ganske udtømmende; thi uden Tvivl var ogsaa den ovfr. S. 205 omtalte Vedtægt angaaende Eforiernes Skifte optaget deri. O Annaler 1809 I. S. 266.