KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

É34

Præst, i hvis Sogn de bo, ligesom en Borger, og i umiddelbar T il­ slutning dertil siges, at Doctores og Magistri for Personerne af deres Familie skulle yde lige saa meget, og Magistrene for deres egne Personer dobbelt saa meget, som Studenter og Borgere yde, men Doktorerne atter dobbelt saa meget som en Magister. Da der ikke særlig er tilføjet til hvem, maa man uden Tvivl ogsaa her underforstaa: til den Præst, i hvis Sogn de bo. Men i Tidens Løb ses dog Professorerne at være traadte i en vis Forbindelse med Frue Kirke, i det de oprindelig tillige med Hustruer og Børn 110 de frit Lejested i sammex) ; kun naar de vilde have et muret Gravsted, maatte de yde Betaling derfor-). Dernæst havde Professorerne en Stol i K irken3), hvilken de have endnu, dog — rimeligvis siden 1732 — forbeholdt consistoriales, saa vel som Stolestader til deres Fruer —, hvilke Stader vare Gjenstand for Option4), — og til deres Tjenestefolk, hvilke Stader dog ikke maatte overlades andre end academici til Afbenyttelse5). Studenterne indtraadte ligeledes i en Forbindelse med Frue Kirke, som i en vis Henseende vedblev selv efter 1635, i det de i Lejermaals- tilfælde skulde staa offentlig Skrifte i samme6); men i øvrigt fik de i Følge Kgbrev. 21. Avg. 1635 en egen Sognekirke i Regenskirken. Kon­ gen var selv til Stede ved Indvielsen7). Den første Præst ved samme blev Prof. Klaus Plums Huslærer Magnus, da en anden, hvem Stillingen *) A. C. 14. Jan. 1629: Dr. Claus Plum proponerede, hvorledes der skulde forholdes med Professorernes Lejested her udi Kirken; om deres Slægt og Yenner, som ere i Huset hos dem, ogsaa skulle have de samme fri. Man faar at se de gamle Kirkeregnskaber igjennem, hvorledes det har været holdt tilforn. 1 Henhold til en Granskning af Regnskaberne besvares Spørgsmaalet den 17. Jan. bekræftende; 6. Juni 16 35: Anders Hegelund kan tanquam professori bevilges frit Lejested for sig, Hustru og Børn samt Klokkerne efter Sædvane. A. C. 17. Jan. 1643: til Leje­ sted indrømmet Dr. L. Scavenius. Om Frue Kirkes Klokker, bestaaende af kongl. Maj.s Klokke og de fem Sogneklokker, som omtales i en følgende Note, se A. C. 5. Maj 1624, hvor Konsistorium sætter Taxten paa dem. — 2) A. C. 28. Jan. 1659: Gravsted til Tli. Bartholin i det nordre Kapel op til Koret vegt for Dr. Gellii Grav, hvorpaa ham skal gives Skjøde, naar han giver Satisfaktion derfor; 16. Maj s. A. til Jakob Knudson mod Satisfaktion efter Sædvane. — 3) A. C. 6. Apr. 16 6 1: En Kvinde, Maren Andersen, vil lade hænge en Lysekrone udi Frue Kirke, som hun tidligere har haft hængende i den ny Kirke uden Nørre-Port, indtil samme Kirke blev nedbrudt, med Vilkaar, at Kirken bekoster Stangen, og hende maa bevilges Lejested og de fem Sogneklokker fri. Bevilget og sluttet, at samme Lysekrone skal hænges udi St. Laurentii Kapel for Professorum Stol. Jfr. Rørdam IV. S. 154. — 4) A. C. 2. Apr. 1626: J. Finckes Hustru skal staa i Stol med Gelstrups, indtil hun kan optere et andet Stade; 7. Septbr. 1661: E. Bartholin opterer Kvindestade i den tredje Stol fra Koret, R. E. Broclimand og Chr. Stenbuch i den femte, Jens Bircherod i den anden; 11. Juni 1668: Proc. div. virg. R. Vinding erindrede, at Ærkebispens Døtre maatte gaa af hans Hustrus Stol, formedelst andre, som ikke have Rettighed i samme Stol, tage Staderne, hvilket ikke synes billigt mod ham, som er baade præses consist. og senior academiæ; begjærer derfor, den Adg. maatte gjøres efter gammel Brug, at de Proff.s Hustruer, som sidst indkomme in acad., tage de Stader, som ere i de stakkede Stole, indtil der kan blive ledigt i de lange, og da optere efter deres Mænds senium in academia. Rørdam IV. S. 152. — 5) A. C. 27. Febr. 1723: Af Tjenestepigernes Stolestader maa ikke gjøres Fremlaan til Borgerfolk eller andre, der ikke høre til Akademiet; jfr. A. C. 29. Apr. og 20. Maj 1713. Verlauff: Antegn. S. 157—58. — 8) A. C. 12. Decbr. 1635. — ') A. C. 26. Septbr. 1635: Initiatio templi studiosorum skal differeres ad reditum S. R. Maj. ex Scania efter Hs. Maj.s egen Befaling.