KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

233 Udøvelse af Eetten til at kalde Sognepræsten blev dog alt under Kristian IV. indskrænket ved kgl. Paalæg og gik efter Kristian V.s Tid ogsaa formelt over til Kongen1), hvorimod Konsistorium vedblev at kalde Kapellanerne2) indtil Fdg. 3. Juni 1809 § 1 og endnu den Dag i Dag kalder Kirkebetjentene, ligesom det fra gammel Tid bar g jo rt3), efter at den Suspension af Kettens Udøvelse, som Eesol. 18. Maj 1804 og 18. Marts 1808 havde foranlediget, atter er bortfalden i Følge kgl. Resol. 16. Juli 18414). De Afgifter, som i sin Tid vare paalagte Frue Kirkes Klokker og Graver til Fordel for Universitetets Bygnings­ kasse 5), og som i Forening med de lignende Afgifter af Trinitatis Kirkes Betjente samt de vestindiske Penge udgjorde den tidligere Konto „Embedsafgifter“ paa Universitetets Budget, betinges nu ikke længere 6), Disse Kirkebetjente vare vel før 1660, lige saa lidt som Præsterne, Medlemmer af Universitetet, hvilket f. Ex. bevises ved, at de ikke skat­ tede med Akademiet7), og Universitetet heller ikke forrettede Skiftet efter dem 8); men dog stode de til en vis Grad under dets Protektion9), hvil­ ket fandt sit Udtryk deri, at Professorerne paatoge sig Værgemaalet for deres Enker og B ø rn10), og i Særdeleshed vare de i Henseende til deres Bestilling underkastede Konsistoriums Jurisdiktion. Saaledes blev Frue Kirkes Graver den 23. Juni 1630 for utilbørligt Forhold dømt til at sidde i Kjælderen paa 3 Ugers Tid og bespises med tyndt -01 og Brød, hvorefter det skulde gives Kansleren til Kjende, hvad videre der skulde gjøres. Klokkeren* blev samtidig afskediget og udvist, men derefter atter indkaldt og benaadet11). I denne Ordning skete imidlertid Foran­ dring ved D. L. 1 - 2 —13, i det derefter bemeldte Betjente i ingen Henseende soiterede under Konsistorium12), hvorfor det var en Uregel­ mæssighed, naar Pedellerne endnu senere en enkelt Gang skiftede efter dem 13). Skjønt Patronatet over Frue Kirke tilkom Universitetet, var den dog ikke bestemt til at være dets Sognekirke. Statutterne ved Fundatsen 1539 bestemme udtrykkelig, at Studenterne aarlig skulle betale til den ') Båden: Journal Y. S. 185—86; jfr. ovfr. S. 156. — 2) Jfr. Rskr. 21. Febr. 1738. — 3) Se angaaende Organisten: Rørdam IV. S. 706; Kgbr. 27. Oktbr. 1629, Kaldsbr. 22. Novbr. 1629 (Kopi B.); A. C. 30. Marts 1643; ang. Klokkeren ovfr. S. 142. — 4) Selmer: Aarb. 1841 S. 38. — 5) A. C. 30. Maj 1759; Selmer: Aarb. 1844 S. 45, 70, 79; A. C. 3. Juli 177 1 og 23. Maj 1772; Resol. 22. Apr. og 31. Maj 1817, 3. Avg. 1846. — s) Linde: Meddel. 1857—63 S. 675; Finanslov 1866—67 Univ. Post 1 1 ; jfr. der­ imod Finansl. 1868—69. Goos: Aarbog 1873—75 S. 468. — 7) A. C. 24. Novbr. 1660: Pedellerne skulle skatte lig Klokkerne, der i Kongens Brev til Ærkebispen ere særlig taxerede. — 8) A. C. 28. Ju li 1649: Klokkerens Kvinde begjærer Skiftemænd. Professo­ rernes Betænkende var at bolde sig Kanslerens Dekret, d. d. 11. Febr. 1645, efterrettelige (anført S. 210 N. 1). — 9) A. C. 15. Jan. 1653: Proponeret, om Graverens Tjenei’e ogsaa skulle tages under Universitetets Protektion; mentes: Nej. — 10) A. C. 7. Febr. 1649: Rektor antager sig Karen Klokkers og Datters Værgemaal. — 1J) A. C. 29. Jan. 1648: Klokkerdrengen skal ikke alene straffes med Kjælderen, men ogsaa miste sin Bestilling. — 12) A. C. 29. Febr. 1723: En Undergraver, der bar forset sig med Drukkenskab og Slagsmaal under Gudstjenesten, skal tiltales ikke for Konsistorium, men for Stiftsprovsten. — 13) A. C. 9. Oktbr. 1695, jfr. der­ imod 8. Maj 17 15 : Skiftet efter Klokker og Graver ved Trinitatis Kirke forrettes af Stiftsprovsten. 30