KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

235 først var tilbudt, undskyldte sig med, at hans Mave ikke kunde taale Klostermaden1). Famulus communis beskikkedes til Klokker ved K ir­ ken2), der ved Bidrag fra de øvrige Universitets-Kirker forsynedes med et Positiv til 100 Rd lr.3). Den 2. Novbr. 1636 bestemtes, at der skulde gj øres Anslag om, at studiosi med Professorerne paa Søndag skulde ofre, og at alle studiosi, baade de, som vare udi og uden for Regensen, her­ efter skulde søge Studenter-Kirken og der gange til Guds Bord, saa- fremt de vilde nyde beneficiis regiis og forvente nogen spem promotionis in patria. Offerpligten findes gjentagne Gange indskærpet samtlige Studen­ te r 4). I Stedet for denne Regenskirke traadte senere den ny Regens- kirke eller Hellig Trefoldigheds Kirke, som indviedes den 1. Juni 1656, ved hvilken Lejlighed Rektor og alle Professorerne vare Kongens Gjæster, og hver for sig „særdeles og navnlig“ blev tildrukket over Bordet af Hs. kgl. Majestæt, hvilken Ære, Universitetet den Dag bevist, bør at blive Universitetet udi stedsevarende Hukommelse5). I Overensstemmelse med Kirkens Karakter som Studenterkirke6) blev ogsaa ved Kgbrev 6. Juli 16587) dens Patronat overdraget Konsistorium, som vedblev at være i Besiddelse deraf, selv efter at Kirken i 1660 var gaaet over til ogsaa at blive Sognekirke for en Del af Byen8), lige indtil det i Følge kgl. Resol. 29. Decbr. 18689) gik over til Kjøbenhavns Magistrat. Fra bemeldte Kirkes Egenskab som Studenterkirke, skriver sig rimeligvis den første Oprindelse til de Indtægter, som dens Præster og Kirkebetjente endnu nyde af Universitetet, i det Kapellanen ved Trinitatis Kirke faar 1 Rdlr. af Inskriptionsgebyret10), Præsten, Kapellanen samt Klokkeren og første Graver i Forening en vis Del af Gebyret for testi­ monia publica, og desuden Sognepræsten alene en vis Del af Gebyret ved teologisk og fuldstændig juridisk Examen11). Den første Hjemmel til Kapellanens Gebyr er aabenbart Rskr. 1. Juni 1670, der konverterer hans Offer til en Afgift ved Depositsen. E t Lovbud, der paalægger Af­ gifter ved Modtagelsen af testimonia publica, have vi ikke fundet; men den lader sig ogsaa naturlig forklare som sædvansmæssig opstaaet, i det ') A. C. 17. Septbr. 1635. — 2) A. C. 3. Oktbr. s. A. — 3) A. C. 25. Septbr. 1635; 9. Jan. 1636. — 4) A. C. 8. Decbr. 164 1: Programma til festum nativitatis skal anslaas dominica 1Y adventus og derudi tilholdes Studenterne, at enhver af dem efter Kongens Brev, og enten de ligge i Regensen og gaa i Klostret eller ikke, skal første Juledag ofre til Regenspræsten som til sin rette Sognepræst; jfr. 15. Maj s A. — 5) Nyrop Anm. S. 138—39; jfr. Kgbrev 15. Maj 1646 til Prof. tkeol. Laur. Mortensen om Regenskirken; 23. Septbr. 1647 til samme om at lade Kongen faa 24 Ris Skifersten af dem, der ere bestemte til Regenskirken; 14. Febr. 1648 om at lade Proff. faa Tømmeret i Stilladset til den ny Regenskirke for dermed at udbedre deres gamle Residenser. — 6) jfr. A. C. 25. Septbr. 1656: R. Vinding tilspurgte, hvad der skulde gives for Begravelser i Trinitatis Kirke. Blev sluttet, at Studenten, som er det første L ig, kan slippe med 20 Rdlr. — 7) Hofman:Fundatser IX. S. 133. — 8) Pontoppidan: Orig. Hafn. S. 283, jfr. J. E. LarsensBetænkn.i Saml. Skr. IV. S. 64. — 9) Jfr. PI. 17. Febr. 1869. — ,0) Jfr. Concl. 9. Septbr. 1761 : Af dem, der privat inskriberes hos Rectorem og ikke andet Steds have været cives aca- demici, skal Dekanus i det mindste have 2 Rdlr. Dn. Rectori gives efter Behag, og Omkostn. til Kapellanerne ved runde Kirke, famulum hibliothecæ og ministros academiæ skulle i alt være 14 Mk. 12 Sk. — u ) Selmei: Aarbog 1839 S. 50—56.