KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

232 Borgmester, og indlededes med, at Professorerne den 29. Oktbr. 1644 Formiddag og Eftermiddag cum consulibus Hafniensibus, Regmaldo Joannis, Johanne Nicolai et Johanne Nanzianzeno, foretoge den afdøde Kirkeværge Niels Jensens Regnskab, hvilket Borgmester Hans Nansen oplæste med Enkens Svar derpaa og selv hos hver Post tegnede, hvis som sluttet blev ikke at kunne godtgjores. Den 4. Juli 164.) mødte dernæst efter Prædikenen samtlige Borgmestre med 10 af de bedste Bor­ o-ere i Frue Sogn for efter Fundatsen at forhandle om Borgerskabets Valg af en Kirkeværge, som kunde være M. Jakob Finckes Medhjælper, hvorefter alle først stemte paa Hans Jensøn Foburg, og da ban undslog sio-, paa Hans Terkildsøn. Dagen efter kaldtes denne op paa Konsisto­ rium, hvor han fik overleveret Jordebogen paa vor Frue Kirkes Bønder, som han skulde føre sig til Indtægt, saa og Taxten paa, hvad der skulde tao-es for Jorden og Klokkerne. Derhos blev foreholdt ham af Fundatsen oo&Ko-l. Majs. specielle Brev, hvorledes han skulde forholde sig med Byg- nino-, gammel og ny. Han anlovede i alle Maader at ville foiholde sig herudi som en ærlig Mand og gjøre saa, at han kunde have en god Samvittighed, h v o r p a a h a n g a v r e c t o r i og p r o f e s s o r i b u s lie i p a a c o n s i s t o r i o H a a n d . Saaledes endte den halvhundredaange Kamp om Frue Kirkes Patronat med den fuldstændige Hævdelse af Uni­ versitetets fundatsmæssige Ret. Senere findes denne endog udvidet, i det Rektor og Professorerne selv vælge den borgerlige Værge med Magistra­ tens og de delegerede Borgeres Samtykke og paa egen Haand forsyne ham med en Instrux. Da saaledes Hans Terkelsøn for sin høje Alders Skyld ansøgte om Afsked, vare Raadmand Barthol. Pederssøn og ni af de fornemste Borgere i Sognet efter Rektors og Professorernes venlige Bo­ glæring forsamlede i Koret, og efter at Magn. Rektor havde givet dem til Kjende, at en af Borgerskabets Midte i Hans Terkelsøns Sted behøvedes til Kirkeværge, samt begjæret at høre deres Mening om Mats Lauritssøn, og samtlige de til Stede værende havde givet ham et m ege. o-odt Rygte, blev han af Rektor og Professorer udvalgt til Kirkeværge, hvorpaa han rakte magn. rectori Haand1). Den 16. Juni s. A. blev dernæst samtykt en skriftlig forfattet Udkastning om Indtægt, Udgift og andet, hørende til vor Frue Kirke, „hvilken skulde leveres Mats Lauritssøn til Efterretning,“ og paa lignende Maade instrueredes den borgerlige Værge i 1723. Da Borgernes Medvirkning ophørte efter 1672 -), foretoges Valget undertiden endog af Konsistorium paa egen Haand, saaledes at det blot¬ificerede Magistraten, hvem det havde v a lg ta). 1 Nutiden be­ skikkes derimod den borgerlige Værge af Borgerrepræsentationen1). I Kraft af sin Patronats-Ret beskikkede dernæst Konsistorium Ira gammel Tid baade Præster og Betjente ved Frue Kirke, men dets fri o M A C. 1. Apr. 1GG2. - 2) A. C. 30. Juni 1G72: Var til Stede Præsident Peder Resen med S af de fornemste Borgere i vor Frue Sogn og blev va g Kirkeværge i Jørgen Na,vinsøns Sted Peder Munk. — ■) Skr. 1. Apr. 17G7 (Kopi • S. 847.) — 4) Goos: Aarbog 18 71—73 S. 405.