KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

231 højeste Grad skinsyge og forbitrede paa de akademiske Borgeres Privile­ gier. I den efterfølgende Fremstilling af den akademiske Korporations Retsforhold vil man møde en Mangfoldighed af Beviser paa denne Borger­ skabets Stemning netop i det her omhandlede Tidsrum; men den giver sig ikke mindre tydelig til Ejende ved Mødet i Frue Kirke den 17. Decbr. 1641. Efter at dér de 4 Borgmestre havde forhandlet med Professorerne i Koret, bade de om, at de 10 Borgere, som vare til Stede i Kirken, maatte blive indkaldte for ogsaa at høre Kongebrevet oplæst, hvilken Anmodning blev efterkommet; men ikke saa snart var Oplæsningen sluttet, før en af Borgerne ved Navn Kristoffer Tryner med nogle af de andre begyndte at protestere, hvorfor M. Blasius, som var den Kirkeværge, de havde nævnt, ikke maatte antages dertil. Rektor svarede, at dette var forklaret i Hs. kgl. Majestæts Missive, som nu var forelæst dem; men da de ikke vilde lade sig nøje dermed, forevendende adskilligt, og ikke vilde give Lyd, foiaaisagedes Professorerne med de 4 Borgmestre at vige fra den nederste Part af Koret op i den øverste. Der forhandledes videre imellem dem, hvorpaa Borgmestrene holdt en ny Raadslagnino- med Borgerne, hvis Resultat imidlertid kun blev et Forslag om Valg af dele­ gerede fra begge Sider, der kunde forhandle om en ny Ordning af For­ holdet. Da brast Professorernes Taalmodighed, og de forlangte et re­ sponsum categoricum, om Borgmestrene vilde efterkomme Kongens Brev eller om de ikke vilde det; hvorpaa Borgmester Mikkelsen svarede, at efterdi Kongens Brev ikke formeldte om nogen vis F rist, Hs Mai for­ mentlig heller ikke var ret underrettet om denne Handel, kunde de endnu ikk° resolvere sig derpaa, men vilde ogsaa berette Hs. Maj. derom. Dermed skiltes man ad; Forhandlingerne vare afbrudte, og Magistratens Stemning var ikke bleven bedre. E t Bevis derpaa fik Professorerne strax i Jan. 1642, da Pastor Wichmann ved Frue Kirke anmodede Boro- mestiene Jakob og Henrik Mikkelsen om at lade Bysvendene føre Tilsyn med, at der ikke skete „Opstyr“ paa Frue Kirkegaard under Prædikenen. oigmestrene erklærede sig meget villige til at have Opsyn med Hellig- gejstes og Nikolaj Kirkegaarde, da disse vare deres egne; men eftersom 1 rofessorerne tilholdt sig alene at have jus patronatus til Frue Kirke saa maatte de ogsaa selv føre Opsynet paa Kirkegaard en; Bysvendene havde nok at tage vare paa Kjælderne, at der udi ikke blev drukket eller ført ondt Levned under Prædikenen. Da Wichmann derefter spurgte, om han maatte meddele Professorerne dette, svarede begge Borgmestrene, at de netop sagde det, for at Professorerne kunde faa det at vide. Resultatet c eVona ^m dlSr Anders K1<>kkerdreng tillige med en anden Karl oi O Rdl. aailig til at holde Vagt paa Kirkegaarden1). En Bilæggelse af Striden fandt endelig Sted i Aaret 1645. Om den skyldes Borgmester Hans Nansens Initiativ, tør vi ikke afgjøre; vist er det kun, at den fandt Sted, efter at han var bleven 1) A. C. 29. Jan. 1642.