KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

2 3 0 til Ende dermed. Senere yppede vel Borgmester og Baud endnu en Gang Tvist om nogle Regnskaber, som de vilde liave prøvede ved Kom­ missarier * ) men i øvrigt er Debatten paa delte Punkt endt. Jævnsides med den foregaaende var imidlertid gaaet en anden Tvist, vedrørende den borgerlige Værges Forpligtelse til at mode for Konsistorium og aflægge Løfte om behørig at ville røgte sit Værgemaal. E t sligt Løfte plejede Konsistorium fra gammel Tid at kræve og modtage af Værger for akademiske Personer, selv om Værgerne vare borgerlige2), og vor Frues Kirkes Værge behandledes da efter samme Regel; men da i 1633 Blasius Bartskær var bleven valgt til Kirkeværge, vægrede han sig be­ stemt ved at efterkomme denne Forpligtelse3). Konflikten stod paa i Aarvis. Da i Decbr. 1640 Torvevægteren Søren Pedersen havde haft det Uheld at falde igjennem et Loft i Frue Kirkes Taarn og slaa sig ihjel paa Stedet, tilskrev Magistraten Professorerne, om de nu ikke fandt sig foranledigede til at anerkjende den legitimt valgte Kirkeværge, i det be­ meldte Ulykke sikkert ikke vilde være ind traad t, hvis den lovlige Om­ gang med Kirkeværgebestillingen var fulgt; men Professorerne vedbleve at være uforsonlige. Mester Blasius skulde først „række Haand“ J). Ogsaa denne Trætte foranledigede Udstedelsen af et Kongebrev 16. Oktbr. 1641. Det er stilet til Rektor og Professores og lyder saaledcs: „Efter som Vi naadig komme udi Forfaring, hvorledes Blasius Miller, Bartskær og Indvaaner her udi Vor Kjøbstad Kjøbenhavn, som af Eder skal være tilforordnet vor Frue Kirkes Værgemaal her samme Steds at skulle antage, sig for Eder paa consistorio skal have vægret efter Fundatsen og gammel Sædvane rectori paa Kirkens Vegne sin Flid og Troskab ved Haandstrækning at love og tilsige, for­ menende sig som en svoren Borger ej nogen anden øvrighed end Borg- mestere og Raad noget pligtig være at anlove; da bede Vi Eder og naadig befale, at I tillige med ti af de fornemste Sognemænd udi fornævnte vort Frue Sogn forordner en anden dygtig og vederhæftig bosiddende Mand, hvem Kirkens Jordebog, Regnskaber og Værgemaals Bestilling sikkerligen kan betros, hvilken efter Fundatsen og gammel Skik og Sæd­ vane uden nogen ny Forvending vil rette sig efter paa consistorio rec­ tori og professoribus at anlove, at han sit betroede Kirkeværgemaal anlangende intet uden deres Minde og Samtykke vil foretage og Kirkens Gavn og bedste i alle Maader søge, saasom han for Gud og alle ved­ kommende vil forsvare, anseende, at Vi aldeles ingen Noviteter mod gammel Sædvane ville tilstede.“ Dette Kongebrev havde dog ikke videre Virkning. Vel fandt der derefter forskjellige Sammenkomster Sted i Frue K irke5) ; men man kom ikke til nogen Enighed, og Grunden hertil var aabenbart den, at bag ved den mere medgjørlige Magistrat stode Byens Borgere, der vare i *) Mem. 5. Marts 1642 med Professorernes Erklæring 16. s. M. (Kopi B. S. 584, 588). — 2) HDD. 20. Juli 1630. — 3) Jfr. den S. 229 N. 7 cit. Univ.Skr. A. C. 19. Maj, 30. Juni, 15. Avg., 6. Oktbr. 1638; 14. Jan. 1639. m. fl. — 4)Skr. 22., 23, Decbr. 1640 (Kopi B. S. 467, 68). — 5) A. C. 10., 15., 17. Decbr. 1641.