KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

192

existere i det ældste Universitets T id 1), men forsvinder med dettes Un­ dergang, hvorfor vi indskrænke os til at omtale det lier. 3) Kongregationen beskikkede og konstituerede end videre Inde­ haverne af de forskjellige akademiske Embeder og Bestillinger. Denne Eet hjemledes den ved Statutterne og findes ogsaa øvet i Praxis. Den sidste Søndag i Septbr. Aar 1520 valgte Forsamlingen saaledes en Nota­ rius, der tillige konstitueredes som Pedel under den antagne Pedels For­ fald2), og i Særdeleshed var det dens regelmæssige Opgave at vælge Uni­ versitetets Rektor, dog ikke paa samme Maade som de andre Embedsmænd, men ved indirekte Valg, i det der til dette -Øjemed deputeredes 4, en af hvert Fakultet, som benævntes intrantes, fordi Rektorvalget var ordnet saaledes, at de vælgende, efter at have aflagt den foreskrevne E d 3), gik ind i et aflukket Rum (conclave), som de ikke maatte forlade, inden Val­ get var sket. Denne Valgmaade indførtes ved Pariser Universitetet i Aaret 1280 efter den i 1274 angaaende Pavevalget givne Regels Forbillede4). Et Spørgsmaal er det imidlertid, om Statutternes Forskrift i denne som i andre Henseender er bleven overholdt. Af Matriklen fremgaar i hvert Fald, at man ikke strængt har holdt sig Reglen om Antallet efterrettelig; thi vel findes Rektor i 1491, 97, 98 og 1515 valgt af 4, men i Aaret 1501 synes der at have været flere Vælgere, medens der i 1502 og 1520 kun findes 3 saadanne udtrykkelig nævnte5). Heller ikke synes man at have respekteret Forskriften om samtlige Fakulteters Repræsentation ved Valget; thi den sidstnævnte Gang findes Rektor valgt af lutter Teologer, nemlig Dr. theol. Peder Skotte, Lector theol. Fovl Helgesen og Baccal. theol. Mathias Petersen. 4) Kongregationen ordnede endelig ogsaa Lærervirksomhedens Ud­ øvelse ved Universitetet. Doktorer og Magistre havde vel en almindelig Adgang til, ved at lade sig indskrive og optage som Medlemmer i det vedkommende Fakultet, at erhverve jus docendi6), men ugraduerede Per­ soner saa vel som Bakkalavrer maatte have Kongregationens Tilladelse til at holde Forelæsninger7). Dens P ligt var det dernæst at drage Omsorg for, at der, saa vidt muligt, holdtes Forelæsninger i de forskjellige Fag ved Universitetet, og til dette Øjemed havde den at antage de fornødne Lærere. Derfor siger Kong Hans i sit Gavebrev af 24. Jan. 1492, at Universitetet skal skikke den Doktor til at læse in jure canonico, som bedst bekvem og nyttig er dertil8). Ligeledes berettes i Matriklen om Antagelsen af Th. Alame fra Skotland til at læse i det filosofiske F a ­ kultet og af Mag. Johannes Cusanus til at læse bl. a. over Slægtskabs- og Svogerskabs-Forhold samt over Mnemoteknik9). I Reglen valgte Uni­ versitetet frit, men undertiden gjorde dog Kansleren saa vel som Kongen deres Indflydelse gjældende 10). Lønningen af vedkommende Docenter fore­ 1 ) Verlauff S. 79. — 2) Thura S. 33—34. — 3) Statutt. Art. 3 med Note. — 4) Bulæus III. S. 573. - 5) Thura S. 27, 31. - fi) Statutt. Art. 33. — 7) Verlauff S. 71 Note r. Ser. R. D. VIII. S. 355. - 8) Verlauff S. 83. - 9) Thura S. 33, 37. — 10) Vinding p. GI.