KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

i 93

*

gik paa den Maade, at der kontraheredes med dem om visse bestemte Forelæsninger, for hvilke de skulde oppebære en bestemt Indtægt. Saa- ledes se.vi, at Kr. Torkelsen fra Mors i 1530 faar Indtægten af Sæby Kirke for en Forelæsning i Teologi og to Forelæsninger i de skjønne Videnskaber; M. Thomas fra Skotland faar derimod Faxe Kirke og 15 Mark af Huslejepengene for to Forelæsninger; M. Michaelis faar 20 Mark, og M. Torben lige saa meget af Eggitslev K irke1). Selvfølgelig maatte der linde en retlig Indskrænkning i Fordelingsfriheden Sted som Følge af de fundatsmæssige Forskrifter, der, som f. Ex. Kong Hans’s Gavebrev, henlagde visse Indtægter til bestemte Docenter, men disse bleve dog i Tidens Løb til en vis brad tilsidesatte. Kong Hans’s Bestemmelser hævdes saaledes vel endnu i Aaret 1505 baade for Faxe og Sæby Kirkers Vedkommende; men i 1530 er Indtægten af den førstnævnte aldeles und­ draget sin fundatsmæssige Bestemmelse, og om Indtægten af Sæby Kirke gjælder i alt Fald til Dels det samme. Dette er saa meget mærkeligere, som Fastsættelsen af de enkelte Professoraters og Professorers Lønning ikke var overladt Kongregationen alene, men regelmæssig skete af Kans­ leren og Kongregationen i Forening2), saaledes at Ordningen deraf vel i alle Tilfælde skete med Lærerkollegiets Samtykke, men Kansleren dog var den, der formelt fremtraadte som Ordneren. Det er let forklarligt, at og hvorfor Kollegiets Medlemmer ikke overlodes til sig selv ved For­ handlingen om et saa delikat Punkt. Her trængtes der til den over­ ordnede Myndigheds Indgriben for at afværge uendelig Strid. 5) Afset fra Kanslerens Medvirkning paa det lige foran berørte Punkt finde vi i øvrigt ikke omtalt nogen Indgriben fra hans Side i Universitetets økonomiske Forvaltning. Tvært imod optræder Rektor med Doctoies, Magistri samt menige Læremestre o. s. v. overalt som Univer­ sitetets Repræsentant i økonomiske Forhold baade ved velgjorende og bebyrdende Retshandler3)- Det sidst citerede Exempel viser derhos* at Universitetet ansaa sig for beføjet ikke blot til at bortleje og bortfæste! men ogsaa til at mageskifte Universitetets Kjøbstadejendomme; derimod findes intet Exempel paa, at det har omsat Ejendomme i Penge, medens omvendt legerede Penge findes anvendte til Indkjøb af en Ejendom4)- At Kongiegationen fra Aar 1505 lod Detaillen af den økonomiske For­ valtning besørge ved en Syndikus, er alt omtalt. 2) R e k t o r og D e k a n e r n e . Medens Kongregationen udgjorde Universitetets øverste korporative Myndighed, hvis Stilling og Kompetence var analog med den, Statens Lovgivningsmagt indtager, bestod inden for den endnu et snævrere Kolle­ gium, dannet af Rektor og do fire Dekaner, hvilke et vist Indgreb af administrative Anliggender var underlagt; i Særdeleshed udøvede saa- ') Thura S. 48. — *) Thura S. 28, 48; ovfr. S. 126. - :I) Verlauf! S. 89, 90 91 Rørdam: Kjøbenhavns Kirker og Klostre Tillæg S. 73. — 4) Samme Steds S. 126.’ 25