KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

191

Haand kunde forandre, skjønt den muligvis dog har tilladt sig at gjøre d e t1). Blandt Forsamlingens enkelte Funktioner kunne fremhæves: 1) Vedtagelse af n j Statuter. Denne Myndighed var udtrykkelig tillagt Universitetet ved Ærkebispens Brev af 28. Novbr. 14792) og blev ogsaa aktuelt udøvet, i det Universitetet uden Tvivl samtidig med For­ andringen af Forskriften om Rektorvalget vedtog, at den ny Rektor inden 5 Dage efter sin Udnævnelse offentlig ved en Pedel skulde lade S tatut­ terne højt og lydelig oplæse, for at ingen skulde kunne undskylde sig med Uvidenhed. Ved samme Lejlighed vedtoges dernæst, at der foruden den kirkelige Højtid, som fejredes ved Rektorvalget paa Universitetets Stiftelsesdag den 1. Juni i Frue Kirke, skulde celebreres endnu tre andre Højtider, nemlig én den 81. Juli i Petri Kirke, en anden den 5. Decbr. i Nikolaj Kirke, og endelig en tredje og sidste til Ære for den hellige Lucius, Roskilde Stifts Skytspatron, den 3. Marts i St. Klemens Kirke. Angaaende Kongregationens Beføjelse til at approbere Fakulteternes Sta­ tutter er det fornødne alt bemærket ovfr. S. 75. 2) Kongregationen var dernæst beføjet til at organisere Embeder og Bestillinger ved Universitetet. Selvfølgelig var den ogsaa paa dette Punkt indskrænket ved Statutternes Bestemmelser, i det den ikke paa egen Haand kunde afskaffe de der foreskrevne Bestillinger; men det stod den paa den anden Side fuldkommen frit for foruden de statutmæssige at anordne endnu andre Embeds- og Bestillingsmænd. Den sidste Søndag i Septbr. Aar 1520 besluttedes derfor ogsaa i Universitetets Kollegium, at der skulde ud­ vælges akademiske Dekaner, da Akademiet syntes at behøve dem til at paase Statutternes Overholdelse8), men disse Dekaner omtales dog ikke videre. I Aaret 1505 kreeredes derimod en vigtigere Bestilling, nemlig et Syndikat, i det Andreas Friis, cantor Hafniensis, unanimi consensu do­ minorum et magistrorum valgtes til Syndikus. I Universiteternes Historie forekommer denne Benævnelse første Gang i Aaret 1208, da Innocens III. bemyndigede Lærerkollegiet i Paris til at lade sig repræsentere af en saadan4). Hans oprindelige Forretning var at fungere som Universitetets juiidiske Mandatar, og i Overensstemmelse hermed finde vi ogsaa, at Syn­ dikus giver Møde hos Frederik I. for at erhverve Stadfæstelse paa Kong Hans s Gavebreve5) ; men hans hovedsagelige Forretning hos os var dog at væie Universitetets Kvæstor, i det Matriklen udtrykkelig tilføjer, at han skulde oppebære Universitetets Indtægter, føre Bog over dem og aflægge Regnskab derfor6). Denne Angivelse yder i Særdeleshed Bevis for, at Embedet først oprettedes i det nævnte Aar, da den under en modsat Foiudsætning vilde været aldeles overflødig. Det vedblev derefter at

) Ovenf. S. 125. — 2) Ser. R. D. VIII. S. 360: Si vero casus aliquis in studio vestí o emerserit, horum statutorum laqueis non innodatus, pro vestra industria hu­ manis varietatibus curabitis obviare. — 3) Tkura n 33 — 4) C 7 X i l 38i Biilæus III. p. 23. Thurot p. 1 1 ; jfr. Addit. p /l. - ■) Verlaiiff S. 82. - •) T £ ¿ S. 2s!