KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

190 maatte Rektor ikke iværksætte dem uden efter forudgaaende Raadførsel med Dekanerne, og en Indkaldelse „per juramentum“ 4) maatte under ingen Omstændigheder ske, naar ikke i det mindste to Dekaner havde samtykket deri, med mindre et særlig paatrængende Tilfælde forelaa. Forsamlingerne skulde holdes paa bestemte, forud fastsatte, rolige, rummelige og passende Steder, i Særdeleshed i Kirker. Indvarslingen dertil foregik paa den Maade, at Rektor senest Dagen i Forvejen gjennem en Pedel tilstillede samtlige Dekaner en Tilsigelse til Møde med Opgi­ velse af et bestemt Klokkeslæt og samtidig dermed en skriftlig Angivelse af Forhandlingsæmnerne (articuli), med mindre Tilfældets Paatrængenhed efter Rektors Skjøn var til Hinder derfor. Derefter lod Dekanen T il­ sigelsen gaa videre til samtlige hvert enkelt Fakultets adgangsberettigede Medlemmer. Mødte noget af disse for sent, eller udeblev det ganske uden lovligt Forfald, ifaldt det en Mulkt af 3 Sk. til Rektor og Universitetet2). Forretningsordenens Forskrifter bestemte, at Forsamlingen skulde aabnes, saa snart blot tre Fakulteter vare repræsenterede. Rektor frem­ satte Forhandlingsæmnerne3), og derefter trak hvert Fakultet sig tilbage til sit for at overveje Sagen. Til at udgjøre et Fakultet udkrævedes mindst to Medlemmer. Det ene af disse maatte derhos fyldestgjøre de ovennævnte Betingelser for at kunne være en egentlig Repræsentant for Faku ltetet; men mødte kun et enkelt Medlem, om end det var en virke­ lig Repræsentant, eller flere Medlemmer, af hvilke ingen var det, maatte de slutte sig til et andet Fakultet for at tage Del i dets Raadslagning. Naar denne var endt, refererede Dekanerne in pleno, saaledes at den arti­ stiske Dekan begyndte, og den teologiske sluttede; og efter at Referatet var endt, paahvilede det Rektor i Henhold til den større og f o r n u f t i g e r e Dels Overvejelse at beslutte, hvad der burde gjøres. Det er klart, at disse Bestemmelser ere ganske ejendommelige. Fakulteternes Medlemmer votere ikke, men deliberere, Dekanerne votere heller ikke, men referere, og paa Grundlag af disse Referater konkluderer endelig Rektor, som saaledes har et ulige selvstændigere og betydnings­ fuldere Hverv end en simpel Formand, der nøjes med at tælle Stemmerne og proklamere Udfaldet. Grunden hertil er aabenbart den, at Statutterne, saa vidt muligt, have villet afværge Udseendet af, at et enkelt Fakultet skulde nødes til at underkaste sig de øvriges vota, og derved atter, saa vidt muligt, tilstoppe en Hovedkilde til Stridigheder og Misforstaaelser mellem fakulteterne. Statutternes Frygt for deslige indre Tvistigheder fremgaar ogsaa saa vel af Forbuddet mod deres Opvækkelse som af Forskrifterne om deres Bilæggelse4). Universitets-Forsamlingen havde den højeste Myndighed i alle Univer- titetets Anliggender, blot med de Indskrænkninger, som fulgte af Univer­ sitetets Stiftelsesbrev og Statutter, hvilke Forsamlingen ikke paa egen 0 Ovfr. S. 74, jfr. Bianco: Anlagen S. 62: convocet onmes magistros tam regentes quam non regentes per eorum juramenta. — 2) Art. 12. Ovfr. S. 73. — 3) Artt. 5 og 13. — 4) Artt. 2 1—23.