KjøbenhavnsToldbod

35 under Admiral-General Obdams Kommando; men her var alt roligt, medens der rasede en heftig Kamp oppe ved Østerport, altsaa i nær­ meste Nabolag. Uagtet Stormen lykkeligt blev afslaaet, blev Byens Belejring dog ikke hævet, hvorfor Fæstningsværkerne ogsaa stadig blev udbedrede. Frederik den 3die førte selv personligt Tilsyn hermed. I Juni Maaned 1659 inspicerede han saaledes Toldboden, hvor han ankede over, at der mellem de nedrammede Pæle var saa aabent, at Baade kunde sejle igennem. Uagtet Fjenden ikke kunde forhindre Tilførsel ad Søvejen, stod det dog ilde til med Byens Forsyning med Levnedsmidler, og naar der endelig af og til ankom et Skib med Fødevarer til Toldboden, saa søgte straks Høkere og Forprangere her ud i store Mængder og opkøbte Varerne, som de saa siden solgte til ublu Priser. For at sætte en Stopper for denne Trafik, blev det under 9. Oktober 1659 befalet, at ingen fremmed Købmand eller Skipper maatte sælge sine Varer førend 4 af »de 32 Mænd« (Byens Raad) havde underhandlet med ham om, hvad han skulde have for hver Slags Varer, han havde ombord, og Høkere maatte ikke købe af Skippere før efter 3 Dages Forløb. Ved selve Toldboden blev al Handel ganske forbudt; kun naar Skibet var kommet indenfor Bommen, maatte der købes derfra, og de Varer, der skulde vrages, skulde opskibes ved Vragerbroen. Det ser lidt underligt ud, at det er Byens Magistrat og Raad, der be­ ordres til at varetage slige Hverv paa Toldboden, og at ikke Tolderen faar Tilhold herom; men paa de Tider fik Magistraten ofte saadanne Ordrer; den 23. December 1651 blev saaledes Københavns Magistrat beskikket til at dømme i alle Sager om Toldsvig, og der tillagdes den en Fjerdedel af, hvad der dømtes til Pris i saadanne Sager, »hvorimod I igen skulle betænkt være, udi foreskrevne Sager efter Toldrullen uden Ophold at dømme, som I det agter at forsvare og være bekendt«. Efter Krigen blev der paany taget fat paa Arbejderne i Toldbodens Nærhed, men nu var det navnlig Citadellet, som det var af Vigtighed for Kongen at faa opført. Enevælden var jo indført i 1660, men ganske sikker paa sin Plovedstad og dens Borgere har den enevældige Konge dog næppe været, og det var vel ikke helt urigtigt, naar det formodedes, at Citadellet skulde have et dobbelt Formaal: Værn mod Fjenden og Trusel mod Byen. Bygningen af Citadellet paabegyndtes i 1662, nordligere end det før omtalte St. Anna Kastel, som jo laa syd for Toldboden, medens dette blev lagt norden for, hvor det endnu ligger med i hvert Fald Størstedelen af sine gamle Volde be­ varede; ogsaa dette Anlæg opførtes paa Opfyldning i Stranden. I 1662 blev Contrescarpen, d. e. Langelinie, færdig anlagt. Opførelsen af Citadellet gav forøvrigt Anledning til et Rygte om, at Øresunds- 3*