KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

45

DANSKE STENHUGGERE

indhugget, Tegnet, som peger paa den hojeste Gud, og som da formentlig her peger paa Odin og muligvis er det Mærke, hvormed Njord af Noatun efter Ynglingesagaen lod sig vie til denne Guddom, da Sotdøden stod kal­ dende ved hans Leje. Og paa to andre Stene findes Tors-Mærket, Hamme­ ren, medens igjen andre ved et indhugget Kors melde sig som rejste a Kristne.1 »Gud hjælpe deres Sjæl«, staar der at læse paa den ene af Toke Smeds Stene, og paa den store Jellinge-Sten, den Sten, som Harald Blaatand rejste for sin Fader Gorm og sin Moder Tyra, er der udhugget en mæg ig Kristusfigur der viser, at allerede hin fjærne Tid kjendte til kunstnerisk Stræben. Armenes Stilling viser formentlig, at Kristus er tænkt som den korsfæstede, og i hele sin kunstneriske Ubehjælpsomhed vmker F,guren, dei ha r krævet et saa stort Arbejde, næsten betagende.- Stenlmggerkunsten var i Udvikling, og snart fik den Anvendelse p Andet end Runestene. Paa en Sten fra Lund i Skaane staar ™ fra c. 1050: »Toke lod Kirken bygge«,8 og har denne Kirke end kun i b en Trækirke, fulgte der snart Stenkirker efter. Allerede under S v e n d d- sen er der muligvis gjort Forsøg paa at bygge med Sten. En Saga foita , hvorledes han tog sig af en ung norsk Mand, Hakon Hareksen, der havde henvendt sig til ham. Han lod ham læie føis a sm ’ ( smede Sølv, saa at smede Guld, og tilsidst satte h a n h am en Stenarbejder. Her lærte han at tilskjære, lime og indsætte Sten efte mesteres Regel. Men til Tak byggede saa ogsaa H a k o n I on en en Hal (Sle n rS;il ^nznis

maa der ikke længe efter have været Stenhuggere :i G. »

af den

udsmykke Kirker. I ^

„oget ubestemmeligt firføddet

paa, og^enne - - - 1 vise =

Kamp med Løven, maa efter de Runer der ere ^ h u g g e d e * , ti, c 11100. Den fork larende^IndsM t . ^

ndsgjerning.

han drap djur«. Og givet er det, at S enl

Q): Bygmester, der her næv