KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

46

DANSKE STENHUGGERE

nes, og ned i Tiden møde vi nu flere saadanne Navne i Forbindelse med Stenkirker. Paa en Sojlefod af Granit fra Funder Kirke i Viborg Amt læses i Runer (c. 1260): »Niklas«, og i Povlsker paa Bornholm møde vi, ogsaa i Runer (c. 1300) Indskriften: »Tofi gioerpi«; i Kirkens Korbue er udhugget en raa Figur, der i Haanden holder en Tavle, paa hvilken denne Indskrift staar at læse. Og hertil kommer endnu de Stenhuggere, der fremstillede Datidens store Sten-Døbefonter. Paa Sjælland levede saaledes i Begyndelsen af det 13de Aarhundrede en Stenhugger Bondo Fris, fra hvis Haand Kirkerne i Baarse, Lundby og Kastrup have Fonter; i Skaane virkede c. 1250 paa lig­ nende Maade en Mester Martin, og fra c. 1280 er den pompøse Font i Aa- kirkeby, hvis Indskrift ender med »Mester Sighraf«.1 Her er nævnt en Del Navne, og der kunde nævnes flere. I Kragelund Kirke (Viborg Amt) findes en Tympanon, paa hvilken der i Runer staar (c. 1250): »Æse bød, Vagn ristede«, d. v. s. den Førstnævnte ledede Fore­ tagendet, medens den Sidste bevarede Mindet derom ved at indhugge Ru­ nerne.2 Og der kan paavises mere end Navne; der kan paavises et Billede af en af Tidens byggende Stenhuggere. Paa Vinderslev Kirkegaard ovre i Jyl­ land mellem Silkeborg og Kjellerup findes to lave Stenkors af Granit, der staa c. 7 Fod fra hinanden, og der ha r efter Alt at domme i sin Tid mellem dem været anbragt en flad eller tagformet Gravsten, der nu er borte. Sten­ korsene, der ere af ensartet Form og Storrelse, ere altsaa Levninger af et ejendommeligt Gravmæle, og da den ene af dem er dækket med billedlige

26. Gravmæle fra Vinderslev Kirkegaard.