KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

DANSKE STENHUGGERE .

D e første Stenhuggere, vi i den historiske Tid træffe her i Landet, ere de Mænd, der huggede (ristede) Indskriften i Fortidens mange danske Runestene. Det er Nordboernes Trang til ikke at ville se den jordiske Død som en endelig Afslutning paa alt Liv, der rejser Runestenene. Efter Livet her paa Jorden fulgte Livet i Valhal og Fensal, men selv her paa Jorden kunde der leves i et hædret Minde, og hertil skulde Runestenene hjælpe. Der staar paa flere af dem: »Disse Runer ville leve meget længe«. Der er en sikker Forvisning tilstede herom. Men derfor er det ogsaa en hojt anset Gjerning at rejse en Sten og riste dens Runer, hvad der ikke altid gjordes af den Samme. Paa Sten efter Sten nævnes baade den, der lod den rejse, og den, der huggede dens Runer, hvad der lader formode, at der alt den Gang var øvede Runeristere, hvis Hjælp ved saadanne Lejligheder paakald­ tes, uden at disse »Stenhuggere« — flere af dem kjendes ved Navn, f. Ex. Aver, Sote, Tofe, Toke, Tord — dog derfor tor betragtes som særligt ud­ dannede Haandværkere. Paa en jysk Sten er det en Godsbestyrer ved Navn Asser, der rister Runerne. Datidens Mænd, der vare dygtige i alskens Haand- gierning, satte bl. A. Pris paa at være gode Smede, og den Gang betød Smed ikke som nu kun en Metalarbejder, nej Enhver, der med Færdighed kunde behandle et haandgribeligt Stof, var Smed. Der nævnes Jernsmede, Træsmede og Stensmede. Det er en Toke Smed, der rejser baade Horning- Stenen og Grensten-Stenen i Jylland.1 Runestenene talte og tale endnu ; der er Liv og Aand i dem ; vi se endog Hedenskab og Kristendom brydes i dem. Paa een af dem findes Hagekorset