KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

36

SYMBOLIK OG FRIMURERI

Der kunde skjules et stort Indhold i et ringe I egn og saaledes ogsaa i Stenbygningskunsten. Ogsaa i den yndede man Mystiken, der bl. A. helt tilegnede sig den i Schwaben fødte Albertus Magnus (f. 1193, f 1280), Middel­ alderens store Lærer, der i Paris og Köln læste over leo lo g i, Filosofi, Mate­ matik, Fysik og Metafysik. Efter Folketroen var den lærde, kundskabsrige Mand, selvfølgelig, en Troldmand; der gives endog flere Beretninger om hans store Trolddomsmagt, og forsaavidt kunde han jo let fremtrylle P lanen , efter hvilken Domkirken i Köln blev bygget, ti den tillagde man ham. Andre sagde dog, at P lanen fremkom ved en guddommelig Indskydelse hos ham , Guds Moder stod ham bi. Men ligegyldigt, hvorledes den fremkom, hans var den, og den gotiske Stenbygningskunst skal efter ham være bleven kaldt den Albertinske Kunst. Man gik i mystisk Tro paa hans forunderlige Storhed ud fra, at det var ham, der som den Første overførte Gotikens Hemm elig­ heder paa tysk Grund, at det var ham, der som den Første konsekvent og videnskabeligt udviklede »die Kunst des Achtorts«. Han skal til nyt Liv have gienopvakt de Gamles symbolske Sprog, der en Tid havde slumret, han skal have tilpasset det til den kabbalistiske, matematiske og geometriske Bygnings­ kunst, og Enheden for denne skal han have fundet i Stjernen med de otte Spidser, der b lev den nye Bygningskunsts mystiske Nögle. »Otte var fra gammel Tid Teosofernes vigtigste Tal, som det Dobbelte af Fire Guds Sig­ natur i den synlige Verden«! Saaledes er der talt i forunderligt uklare Ord om hans Virksomhed.1 Kun Skade, at det ikke historisk kan paavises, at Al­ bertus Magnus nogensinde har heskjæftiget sig med Arkitektur. Det er en Stenhugger, Mester Gerhard von Biel, der vel snarest kan nævnes i For­ b indelse med den første Plan til Domkirken i Köln, og om Albertus Mag­ nus kan det muligvis kun antages, at han i al Almindelighed har støttet et Ønske om, at Kirken maatte blive opført ikke i romansk Stil, men i den nye Stil, den gotiske, som han havde lært at kjende ved sit Ophold i Frankrig.2 Af Interesse er det dog her at se den gotiske Bygningskunst b live kaldt Ottekants-Kunst. I Ottekanten, der fremkommer ved at lægge to Kvadrater over hinanden og saa dreje den ene en Ottendedel rundt, er alt- saa hele Gotiken skjult tilstede. Ottekanten faar en mystisk Betyd- G ning som den lille Spire, det ringe Frø, der paa en vidunderlig Maade satte Frugt i det rige »Maaszwerk« og de höje, fine Spir. 19. ottekant. Og Ottekants-Kunsten beholdt sit Navn ned gjennem Tiderne. Endnu