KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

37

SYMBOLIK OG FRIMURERI

1806 kunde Opgaven for Stenhuggernes Mesterstykke i Nürnberg lyde paa at gjöre et Udkast til en Kirke »nach dem Grunde des Achtecks oder nach dem Achtort und Achtuhr«.1 Men Ottekanten var ikke eneherskende. Kejser Avgustus’ Bygmester Vitruvius skrev en mærkelig Bog »De archi- tectura«, der i Tidernes Løb er bleven omplantet fra Sprog til Sprog. 1521 blev den oversat paa Italiensk af Cesar Cesariano, der tilføjede en Bække Oplysninger om Domkirken i Milano, som han kaldte et Besultat af tysk Symmetri, af de tyske Bygmesteres Begel. Den saaledes skabte italienske Vitruv blev i 1548 oversat paa Tysk af Lægen og Matematikeren Walter Bivius, der tog Milano-Oplysningerne med, og han bruger Udtrykket »der deutschen Steinmetzen Grund« om det Baadende og Bærende i Milano-Kir- kens Konstruktioner. Han kalder særlig den fra en ligesidet Triangel ud­ springende Konstruktion for »der vornehmste und höchste Steinmetz-Grund«, idet han i Modsætning til den tænker paa Konstruktioner, der ere grundede paa Kvadraten, der selvfølgelig maa betragtes som det Tilgrundliggende for den ovenfor nævnte, ved to Kvadraters Skjæringslinier fremkaldte Ottekant. Paa ganske lignende Maade kan der af to Trekanter dannes en Sexkant, og saa staa vi da ved de to Grundformer, »jene beiden Grundformen des Acht­ ecks und Sechsecks, worin das ganze Geheimniss der alten Steinmetzen­ kunst enthalten war«, saaledes som en nyere tysk Forfatter siger.2 Her er to forskj eilige Systemer, Sexkantens og Ottekantens eller Tre­ kantens og Firkantens, der broderligt rakte hinanden Haanden. Den nævnte Forfatter, en af Köln-Domkirkens Historieskrivere, mener at kunne efter­ vise, at Kirkens slanke Höjdeforhold ere byggede efter Love hentede fra

i

20. Konstruktion paa cn Ottekant.

21. Konstruktion paa en Firkant,