KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

SYMBOLIK OG FRIMURERI 35 Middelalderen var det dæmrede Lys’ Tid, Mysticismens Tid; Skrivefær­ dighed og Læsekunst var kun sjælden at træffe, men derfor kunde ogsaa Tegn tale anderledes end nu. I et Punkt eller en Streg kunde der lægges en hel Mening, hvad der forøvrigt ikke var en Opfindelse af Middelalderen. I saa Henseende havde den Forgængere i de fjærneste Tider, saa godt som overalt i Verden. Det mystiske Hagekors ( a ) er ældgammelt i Indien. Det fin­ des i »Buddhas Fodspor«, det kjendes i Persien, paa Cypern og Rhodus, i den græske og romerske Oldtid o. s. v. Det er et religiøst Symbol, et Gude- symbol; det betyder den hojeste Gud, det betegner det evige Kredsløb, det beskjærmer mod onde Aander, det er et lykkebringende Tegn, der fordrer Ærbødighed, ogsaa naar det gaar over til at blive et slet og ret Ornament. Slet saa ærværdigt og betydningsfuldt er næppe hverken Pentagrammet ( b ) eller Hexagrammet (c), men ogsaa disse Tegn have været holdt liojt i Ære. Penta­ grammet, den saa kaldte Drudefod, var et Trylletegn, der holdt onde Aan­ der borte, og Hexagrammet betegnes som enten Davids Skjold eller den vise, den magiskkyndige Kong Salomons Ring. Fra gammel Tid tale de symbolske Tegn til os, og saaledes vedblev det ned i Tiderne. Evigheden fremstilledes som en Gudinde, der paa Hove­ det bar en Stjernekrans og i Haanden en Slange, der bed i sin egen Hale og derved dannede en Cirkel, Figuren, der er uden Ende og Begyndelse. Cirkelen ( d ) kom da til at betyde Evigheden. Dette Symbol tog Kristendommen i Brug, og anbragtes der nu yderligere to Diagonaler i den, kunde de, satte paaskraa, betyde det græske Bogstav / , Begyndelsesbogstavet til Kristus, og satte lige dannede de et Kors (e), der jo ogsaa betød Kristus. Men man gik endnu videre i Symbolisering, den horizontale Diagonal i dette Kors betød særlig Verden og den perpendikulære Guds Enhed. Treenigheden symboli­ seredes i den ligesidede Triangel (/) eller ved tre sammenhængende, lige store Trekanter (g). I en Kvadrat (h) saa man de fire Evangelister o .s .fr ., idet her endnu kun skal gjores opmærksom paa, at Korset ikke alene fremstilledes firarmet, men ogsaa trearmet, og at dette, det saa kaldte Krykkekors, med Armene lige eller paaskraa (i,j), langtfra var sjældent.1 3* 18. a b c d e f g h i j