KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

23

FRA LIVET I EN BAUHÜTTE

fra een Side troede at maatte holde paa overfor en opkommende Lyst til at nedstemme Fordringerne. Man stod skarpt imod hinanden. Men Resul­ tatet blev et Kompromis. Det hedder i de stadfæstede Bestemmelser, at Een, der kun har tjent fire Aar, ikke kan optages i Broderskabet, det skulde da være, at han betalte to Gylden for det manglende Aar. En Lærling kunde altsaa nu komme igjennem med fire Aar, men paa den anden Side var Be­ talingen herfor to Gylden, et efter Datidens Forhold ganske stort Beløb. Det vilde ikke blive mange, der kunde komme til at gjöre Brug af Bestemmel­ sen. Men ligegyldigt en Indrømmelse var det — muligvis overfor den Stem­ ning, der udgik fra Byernes Lav. , ,, ,. Nu kom der forøvrigt en for Hytternes Medlemmer trang Tid. Reloi ma­ tionen, der væsentlig overflødiggjorde de store Kirker med de mange Altere, brød ind over Landene, og de herved skabte Forhold satte deres Spor i Hyttevedtægterne af 1563. I lang Tid var »viel missbreuch in dem stem- metze-handwerk eingerissen«, hedder det, men saa samledes en stor Del Mestere og Svende, først i Basel og derpaa i Strassburg, hvor de nye Ar n - ler vedtoges. I Strassburg, W ien, Köln og Zürich skulde der vedblive at være Hovedhytter, om hvilke Landene grupperedes ganske som for, men derfor vare Forholdene langtfra som tidligere. Det fordres endnu, at Sven­ dene »järlich zum heiligen sacrament gehen«, men der er ikke længe Ta om nogen Syndsbekjendelse, og det store gudelige katolske Apparat, de fyldte saa godt i de tidligere Artikler, er helt faldet bort. en er her paany en beskyttende Haand over, at Læreaarene ,kke m a a - ^ n n d e fem, ja har Een staaet i Lære hos »einem Maurer, der kein Sten m e^ K maa der derfor ikke slaas af i Fordringen om de fem Aar, Bestemmelsen er altsaa endnu strengere end Bestemmelsen fra 1459, men y mest kun at staa som en ydre Form, man mener at burde opstille^ F^ dene vare i Virkeligheden gjennemgaaende bievne i en ik k eM g en ß Mesteren, der antager en L æ r l i n g (»diener«), skal sam i ig paa ikke mindre end tyve Gylden, »damit die zu redlichen steimetzen werden«. Lærlinge løb altsaat hyppi8‘ de11 J at bryde sig om de paabudte fem Aar. Deserterede de mon td Byernes^yg gende Lav? Og hvad Svendene angaar da findes5 d e t “ nø “ zusammen at de roligt i Hytten skuIle P ^ odel . ve, laufen geschwetze zu treiben«. De maa nenei