KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

fy

FRA LIVET I EN BAUHÜTTE

binden sammthaft ans einer fürderung zu ziehen und ein bau hinderstellig machen«, d. v. s. de maa ikke nedlægge Arbejdet paa en Bygning, gjöre Strike, og derved forsinke Bygningens Opførelse, »darumb bisher allermeist von herren und städten unserer brüderschaft eintrag beschehen ist«. Broderskabet har med andre Ord lidt stærkt ved saadan selvraadig Op­ træden fra Svendenes Side. Arbejdet er formentlig gaaet fra Hytterne til de byggende Lav, der mere og mere svang sig op. Hvad hjalp det herimod, at det paany blev indskærpet alle Broderskabets Medlemmer (»werckmann, parlier und geselle«), at de ikke maatte undervise Nogen, der ikke hørte dem til, i »steinwerksgebrauch«, hvad hjalp det, at det nu paabødes, at Lærlingen, naai han var udlært (»so man ihn ledig schlagt«), »bey seinen trewen und ehren« skulde love ikke for Nogensomhelst at røbe »den stei- metzen gruss und auch die schenck«? Broderskabet var dog ikke mere det gamle Bi oderskab, Forholdene vare helt forandrede og Broderskabet med dem. Byernes lavsbundne Murere vare rykkede langt op. 1459 kunde en Mester undtagelsesvis være sammen med en anden Mester om et Arbejde, naar denne anden Mester var hans »Mitbruder«, d. v. s. Medlem i en Hytte, 1563 er det nok, at han er »Mitbürger«. Lavenes Mestere nærmede sig stærkt til Hyttemesterne. Det har i saa Henseende stor Interesse at se, at det under Forhandlin­ gerne i Strassburg om Artiklerne af 1563 nær var blevet slaaet fast som en Hytte-Regel, at den, der havde staaet fem Aar i Lære hos en Steinmetz, skulde have Ret til at hugge og mure, medens den, der kun vilde lære i tre Aar, skulde kaldes Murer og kun have Ret til at mure. Herved vilde en Murer, skjöndt med mindre Ret, være bleven anerkjendt Medlem af Hytten. Endnu den Gang blev et saadant Brud med Fortiden dog holdt nede. Men længe lod det sig ikke gjöre. Da Hovedhytten ved St. Stefans Taarn i W ien traadte sammen den 20 Februar 1637, underskrives de Bestemmelser, som blev For­ handlingernes Resultat, af femten Mestere, men af dem var kun syv rene »Steinmetzmeister«, een var »Maurermeister und Steinmetz« og syv »Maurer­ meister«. Det hedder nok i Bestemmelsernes første Punkt, at Hytten forbli­ ver »in ihren alten Wirden und Standt«, men Broderskabet var dog nu delt i to Haandværk, der havde hvert sit Mesterstykke, og som stod hvert for sig, naar en Dreng antoges eller en Lærling gaves fri. Hytten var bleven til to Lav, der væsentlig samledes om en fælles Lade,