KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

FRA LIVET I EN BAUHÜTTE

og \æ ie oveifo i Svendene. Han er Taleren, den, der taler til dem paa Me­ sterens Vegne. Det er kun mærkeligt, at der ikke synes paalagt ham nogen gudelig Pligt, ti selvfølgeligt give ogsaa disse Torgauer-Bestemmelser Gud Æhen i Alt. Mesteine skulle af ethvert »Værk«, de forestaa, det være stort eller lille, give en gammel Groschen paa enhver af Jomfru Marias hellige Dage til Guds Tjeneste, og Svendene skulle følge med deres Mester til Hoj- messe i Kirken hver Sondag ligesom paa enhver hoj Fastedag. Hei efter kunde man tro, at Hytteforholdene helt igjennem vare en ren Idyl, men Bestemmelserne indeholde en Række Bud, der klart vise, at saa- ledes var det ikke. De rejsende Svende, der kunde blive i en Hytte Vinte- len ov e i, men ved St. Hansdags Tid, »wenn man die kron hanget«, paany fik \ andrelyst, vare stærke, vanntblodige og sikkert ofte voldsomm e Natu­ rer. Atter og atter forbydes det Svendene at møde op med »riichtige frauen«, »bose frauen« eller »versprochene frauen«; Svenden faar en stor Bøde, hvis han drikker eller spiser for meget, »sich ubertrinckt oder liberisset«, og helt galt gaar det ham, hvis han stjæler, røver eller myrder, i saa Fald bliver han for evig Tid udstødt »aus dem hantwerk«. Af saadanne Bestemmelser er der flere, og nogle af dem vende sig ogsaa mod Svendenes nærmeste Overord­ nede Polereren. Han ifalder Straf, hvis han om Mandagen kommer for sent til [sin Mester, og han maa selvfølgelig ikke paa nogen Maade »seinen meister abdringen von seinem bau mit worten oder mit werken«. Her som allevegne kunde der altsaa være Uro og Ufred, og da der i 1498 søges Stadfæstelse paa Artiklerne af 1459 med nogle Ændringer, hedder det i Indledningen til de af Kejser Maximilian I stadfæstede Bestemmelser: »nun ist etlich irrung ge- wesen unter unser hantwerk«. Derfor havde en Del Mestere og Svende Aaret for været sammen i Basel, og de noget forandrede Artikler vare Resultatet af et nyt Møde 1498 i Strassburg. Man vedtog dér at mildne nogle Bestem­ melser, »die zu hart gewesen im buche«, og som derved havde »diese bruderschaft gehindert«. Af de helt igjennem dog kun mindre betydelige Forandringer er der een, der angaar Læretidens Længde, og det er muligvis den, der har for­ anlediget den storste Uro. 1459 bestemtes det, at Læreaarene skulde være fem, idet det ved Siden heraf fordredes, at den, der var udlært hos en Mu­ rer, paany skulde lære i ikke mindre end tre Aar hos en Hyttemester hvis hap vilde arbejde i Hytten, Det var strenge Bestemmelser, som man