KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

16

KLOSTERBRØDRE OG FRIE MURERE

faa Bolig i de med Haandværkere efterhaanden godt forsynede Byer, hvad der gjorde, at Munkenes Udvikling mere og mere gik over fra Haandens til Aandens Arbejde, fra Hammer og Passer til Bog og B ön .1 Men Munkenes Efterfølgere i de forskjellige Bau-Hytter følte sig. De mente, at de stod over de almindelige Murere. Steinmetze kaldtes de paa Tysk, og en Steinmetz er noget mere end en Steinhauer eller Stenhugger, der vel

oprindelig kun er en Sten­ bryder. En Steinmetz er den, ogsaa i kunstnerisk Henseende vel oplærte Stenhugger, en Sten- og Bil­ ledhugger, der hl. A. former og anbringer de fint hug­ gede Stendele, der tilsam­ men danne den skjönne gotiske Kirke. Han arbej­ der og murer paa en an­ den Maade end den al­ m indelige Stenhugger og den alm indelige Murer. Midt i det trettende Aarhundrede existerede der i Strasshurg en Stein- metz-Htitte, det var paa den Tid snart to Hundrede Aar siden, at Grundstenen

9. Frie Murere (Stenhuggere) fra det 15. Aarh.

ti omkirken dér var hieven lagt, men der var endnu intet Murerlav. Et saadant kom imidlertid, noget senere, og da som Noget, der var Hytten underordnet. Dennes Mester (werckmeister vff der steinhutten, magister ope- ris) førte Banneret, som Murerne skulde slutte sig til saavel ved den alm in­ delige Sikkerhedstjeneste i Byen som i Krigstilfælde. Det skete imidlertid at Hytten helt kunde forsvinde fra Strassburg, i vanskelige Tider maatté Kirkebyggeriet stanse. Stenhuggernes Mejsler ophørte at lyde, der blev stille om den lukkede Hytte, men Byens Murerlav — vedblev at arbejde Saa- ledes skete det i Tiden ved 1385. Murerlavet blev saa sin egen Leder, og