KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

K L O S T E R B R Ø D R E O G F R IE M U R E R E 15 personlig at kunne bære Sten til et værdigt Gudshus. Det er kun naturligt, at Gejstligheden her gik i Spidsen — der kan paavises en Række Biskoper og gejstlige Mænd, der med Kyndighed kunde lede et Byggeforetagende — og det er endvidere kun naturligt, at Kirkebygningerne voxede i Storhed og storslaaet Pragt. Den beskednere Rundbue afløstes af den fordringsfuldere Spidsbue, den ydmyge, fladloftede romanske Stil maatte vige for den med vidunderlig fint udførte Hvælvinger og Taarne udstyrede, næsten himmel­ stræbende Gotik. Der kom Fart i Bygningskunsten, den voxede i Vælde og Skjonhed. Det er i saa Henseende tilstrækkeligt blot at pege paa saadanne Monumen­ ter som Notre Dame i Paris og Domkirken i Strassburg. Men denne Udvik­ ling, der gik Haand i Haand med en stærk Væxt af Datidens Byer, foran­ drede ogsaa lidt efter lidt Arbejdsledelsen og Arbejdsmanden i den voxende Bygningskunst. Uddannelsen maatte blive mere faglig, og trods Modstand fra de byggende Klostermænds Side opstod der flere og flere verdslige Byg- mestere og Byggearbejdere. Allerede 1099 synes der at have været en verds­ lig Stenhugger-Forening (»consortium latomorum«) i Liege, som Byens Biskop i et givet Tilfælde uvillig søgte Hjælp hos. Men Resultatet blev da ogsaa, at den paagjældende bygningskyndige Lægmand, der skulde yde Hjælpen, i Vrede over Biskopens Optræden imod ham, blev hans Drabsmand. Forhol­ det var fjendtligt. 1157 forbyder Cisterciensernes Kapitel alle under det hø­ rende Munke og Lægbrødre at arbejde for Lægfolk.1 Men hvad hjalp det, at Klostrene stod imod, Udviklingen gik dog sin Gang. Der kom endog to forskjellige Rækker verdslige Byggearbejdere. De i Lav til en enkelt By bundne Murere og de mere frit arbejdende Stenhuggere, der knyttedes sam­ men i »Bau«-Hytter paa de Steder, hvor deres Virksomhed krævedes. Fra Hirschau kunde Abbed Vilhelm sende smaa organiserede Skarer (»fraterni- tates«)2 af Munke, Lægbrødre og Haandlangere ud til Arbejde paa forholds­ vis fjærne Byggesteder, og det er, som om disse Arbejdsskarer have været Forbilledet tor, ja endog Spiren til de senere Hiitte-Forbindelser. Der be­ høvedes jo væsentlig kun det, at det læge Element voxede saaledes op i Dygtighed og Selvfølelse, at det tog Ledelsen, og saaledes er det da sikkert ogsaa sket. For Klostrenes Vedkommende medførte Udviklingen paa denne Tid, at de efter tidligere at have ligget omkring paa Landet, nu kom til at