KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

KLOSTERBRØDRE OG FRIE MURERE

17

da Hytten derefter vaagnede til nyt Liv, var Lavet ikke villigt til at lyde dens nye Mester Ulrich von Ensingen. Sagen kom for Byens Raad, og det­ tes Afgj örelse den 7 December 1402 viser paa een Gang frem og tilbage. Hyt­ tens overordnede Stilling, der stod med gamle Tiders Hævd, blev under­ streget, samtidig med at Lavets mere höjnede Forhold bleve anerkjendte. Murerlavet skulde ikke mere følge Hyttens Banner. Men dette Resultat op- naaedes nærmest kun derved, at der blev givet Hyttens Medlemmer en ny Frihed, de fiitoges helt for Deltagelse i Byens Sikkerhedstjeneste, samtidig med at de selvfølgelig vedblev at have den dem fra gammel Tid tilkom­ mende Ret til at udføre Arbejde for alle Byens Klostre og gejstlige Stiftelser, ja til at lave baade Gravmæler (»ein sarg«) og Bade-(»ein lauatorium«) for private Personer. Denne deres Ret blev udtrykkeligt godkjendt, men saa blev der tilföjet, at kom en udenfor Hytten staaende Steinmetz til Strass- burg og vilde arbejde dér, kunde han kun faa Ret dertil ved at blive Med­ lem af Lavet.1 Kampen mellem Lavet nede i Byen og den som oftest højtliggende Kir­ kes Bauhütte gaar igjen mange Steder. Saaledes da ogsaa i Köln. Her bliver det i 1398 slaaet fast, at de Friheder, der tilkomme Hyttens Mestere frem­ for Lavets i Antagelse af Svende, skulle vedblive, »as dat van alders gewest is«. Ja, endnu i 1443 er Lavet her underordnet Hytten. I dette Aar bestem­ mes det nemlig, at Hyttens Svende kunde blive Medlemmer af Lavet ved at betale en rhinsk Gylden, som vel at mærke erlægges til »dem Domwerk- meister«, d. v. s. til Hyttens Leder; alle andre Steinmetze skulde betale to Gylden.2 Hyttens Medlemmer staa udrustede med Frihed paa Frihed. Man ser op til dem og deres mureriske Virksomhed. Den er ikke bunden med alle de Baand, som de opkommende Byer troede det rigtigt at paalægge de Lav, der dannede sig i dem. Overfor de lavsbundne Murere vare Hyttemedlem­ merne Tidens frie Murere, der for Tysklands Vedkommende ligesom perso­ nificeres i den Strassburger Werkmeister Erwin von Steinbach (f 1318), den Mand, der som den daværende Hyttes Leder i 1277 lagde Grundstenen til Strassburg-Domkirkens herlige Façade. Personlig er han os helt ubekjendt. Hvad hans Navn angaar er det endda kun sikkert, at han hed Erwin; »fra Steinbach« er en senere, muligvis usikker Traditions Tilföjelse, og i ethvert Tilfælde maa det fuldstændigt staa hen, hvilket af Tysklands mange Steder