KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907
14
K L O S T E R B R O D R E O G F R IE M U R E R E
ogsaa i alle aandelige Ting yde dem hele sin betydningsfulde Hjælp for Livet baade her og hisset, hvor Skjærsilden truede. Og der var mange kyndige °g dygtige Lægfolk, der fandt Sjælero paa denne Maade. Det berettes, at der m ellem Klosterets Lægbrodre var de ypperste Arbejdere baade i Tøm
mer og Jern ligesom de fortrinligste Sten huggere og Murere (»fabri, lignarii et ferrarii, latomi et muratores optimi«).1 Men Abbed Vilhelm blev ikke staa- ende ved at organisere en Skare kloster lige Lægbrodre, ban fojede endnu til den en Række Haandlangere (»oblati«), der skulde bære Tømmer og Sten til Bygningerne, der vare under Opførelse, bringe Sand og Vand tilstede samt læske Kalk. Og han drev det til, at han paa een Gang kunde mønstre 150 Munke, 60 Lægbrødre og 50 Haandlangere,2 en hel Hær, der under oprigtig Syndsbe- kj endelse ved anstrengt legemligt Ar bejde til Guds Ære haabede gjennem en kort lutrende Skj ærsild at kunne ind- Kirken var den centrale Magt i Da tidens Samfund, hvad der maaske aller TI den e \ig e Salighed,
s. Klosterlige Lægbrodre fra Tiden omkring 1300.
bedst ses af de begyndende Korstog. Der var Ild og Begejstring over Mødet i C leimont 1095, paa hvilket Pave Urban II rejste Korstogsfanen og fik Mængdens Svai »Gud vil det«. Det var dyb Alvor for baade Hoje og Lave, naai de bei bojede sig for Kristi Ord, der ved denne Lejlighed symbolsk bleve anvendte: »Hvo, som ikke tager sit Kors og følger mig, kan ikke være m in Discipel«. I hundredetusindevis strømmede Krigere fra Evropa i et Par hundrede Aar under store Besværligheder til det hellige Land. I Datidens naive l i o faldt E iobringen af det jordiske Jerusalem sammen med Erob ringen af det himmelske. Og som der blev seet paa Korstogene, blev der seet paa Opførelsen af Kirker, b iom m e Mænd og Kvinder gav rige Gaver hertil og priste sig lykkelige ved
Made with FlippingBook