KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

127

EFTER BRANDEN

ved Murfolkene; kunde de ikke selv, maatte de skaffe andre Mestere, som de maatte svare for. Arbejdet gik herefter sin Gang, men Pengene synes ikke at have været overflødige for dem. 1736 maatte de søge om af Brandstyrs­ kassen at faa udbetalt 2480 Rd., som de skulde have for at opbygge nogle Professorresidenser. Ole Larsen tilbød som Sikkerhedsstillelse to af Grund­ mur opførte Piuse, der Aaret tor havde kostet ham 4000 Rd., Pengene, som de fdc, behøvede de for at kunne vedblive Arbejdet ved Fruekirke.1 Efterliaanden blev det da færdigt, og den 30 April 1738 indviedes Kirken. Men Taarnet var paa denne Tid endnu uden Spir, det havde de to Mur- mestere Intet at gjöre med; det fik imidlertid ogsaa sin egen Historie, hör­ end Taarnet faldt, var der sluttet Akkord med en Tømrer Johan Jörgen Kreysing, der ikke var i Lavet, altsaa en »Fusker«, hvorover Tømmerlavet var meget opbragt. Katastrofen gjorde dog, at hans Arbejde blev indstillet. Men anden Gang gik det, underligt nok, ikke bedre. Den 29 April 1740 be­ falede en kongelig Ordre, at Fruekirkes Taarn skulde forsynes med et langt höjere Spir, end før bestemt, og at Johan Martin Meyer, »der har været Tømmerpolerer ved vor Slotsbygning«, skulde levere Tømmerarbejdet; hvis han gjorde det forsvarligt, skulde det betragtes som hans Mesterstykke, saa- ledes at han derefter skulde være »ubehindret Tømmermester i Tømmei- mandslavet i Kjøbenliavn«. Atter var det altsaa en »Fusker«, der skulde rejse Kirkens Spir, rigtignok under Hof-Bygmester, Oberstløjtnant Laurids Thu ia s Tilsyn. Dette hjalp dog ikke. Der blev fundet adskillige Fejl og Manglei ved Tømmerværkets indvendige Forbinding, som nødvendigvis maatte rediesseies, men det krævede Tid, og Meyer havde aldrig Tid. Han havde langtfia til­ børlig Opsigt med sine Folk; der kunde gaa fjorten Dage, i hvilke han ikke viste sig paa Taarnet, hvor Byfogden dog en skjönne Dag i 1744 foimelig gjorde Jagt paa ham for at fængsle ham for Gjæld. Først den 5 Decembei 1744 blev den sidste Dekoration anbragt paa Taarnets Stang, den store Flöj med Kongens og Dronningens Navnecifre.2 Paa den Tid var den ovennævnte Greve Reventlow død. Men havde han kunnet følge Gjenvordighederne ved Fruekirkes Gjenopføielse, ei dei vist ingen Tvivl om , at han i höj Grad var bleven bestyiket i sin Mening om de kjøbenhavnske Haandværkeres ringe Duelighed. Muligvis havde han i saa Henseende ogsaa noteret, at Generalbygmester Hausser i 1740 blev be­ ordret til at syne Murmester Philip de Langes Arbejde ved Nikolai Kirkes