KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

EFTER BRANDEN

_______________________________

1 2 8

Taarn, skjondt det var Murmesteren selv, der havde andraget om dette Syn; han ankede over, at Magistraten »ham til lort« havde taget et tidligere Syn over Arbejdet.1 Mærkes skal det dog, at Forholdene ikke altid vare lette for de arbejdende Haandværkere. Der klagedes saaledes gjentagende over Stads- bygmester Banner Matthiesen. I Februar 1742 vare tre kjøbenhavnske Bor­ gere opbragte over, at de ikke havde kunnet faa Besked om , hvorledes de maatte bygge; naar Paaske kom, uden at deres nye Boliger vare færdige, stod de husvilde, da deres nuværende Lejligheder vare opsagte til den 4 id. Og Aaret efter klager Murmester Philip de Lange og Tømmermester Johan Meyer. De skulde ombygge en af Silkefabrikant Charles Maillot & fréres kjøbt Ejendom i Store Kongensgade og havde indgivet en behørig regn ing til Stads- bygmesteren, fra hvem de dog stadig ikke fik Svar. Saa begyndte de, da Maillot trængte paa, at bygge uden Approbation, hvorfor der b lev lagt Sag- an imod dem. Men ved en til Gunst for dem udvirket kongelig Resolution slap de dog billigt fra denne Forseelse.2 Naar der klagedes over Banner Matthiessen, havde denne Embedsmand dog ogsaa paa sin Side Grund til Klage. Han tiltraadte som Stadsbygmester i November 1728, altsaa umiddelbart efter Kjøbenhavns store Brand, og be­ gyndte allerede i 1732 at ansøge om at maatte faa en ny Instrux, da den tidligere af 1694 ikke længere var tidssvarende. Men den nye Instrux kom først under 29 Marts 1737. Og endnu underligere lyder det, at Stadsbygme­ steren trods det store Arbejde, der efter Branden formeligt dængedes paa ham, ingen fast Gage havde. Det fremgaar af en Ansøgning fra ham af Ja­ nuar 1748, i hvilken han ogsaa oplyser, at han i de snart tyve Aar, Stadens Byggeforhold havde været ham underlagte, havde maattet optage af sin For­ mue for at kunne leve. Nu erholdt han Kongens Tilladelse til, at Magistraten fremtidig maatte yde ham 200 Rd. aarlig.3 Her hører man, mærkeligt nok, om en Mand, der havde Formue; det kundgjorde de, der havde det, ellers aldrig paa den Tid. Efter alt det Fore- gaaende maa imidlertid ogsaa de to Murmestere Lars Erichsen og Ole Larsen have haft i alt Fald nogen Formue, ellers kunde de umuligt have vedblevet at virke, som de bevislig gjorde, efter Fruetaarns Sammenstyrtning i 1733. Der kan selvfølgelig ingen Tvivl være om, at den store Byggevirksomhed efter Branden i 1728 trods Alt i væsentlig Grad har gavnet det kjøbenhavnske Murerlav og dets enkelte. Medlemmer. Det ser endda ud til, at Byens Mur-