KjøbenhavnsBelejringFyensGjenerobring

KJØBENHAVNS BELEJR ING 1 6 5 8 . 47 Øerne, saasnart det var ham muligt, og i det Hele bestræbt sig for at lade Roskildefredens Bestemmelser ske F y ld e st1). Det fortrød ham noget, at han i dettePunktmaatte se sin Handlemaade underkjendt. Mulig begyndte han ogsaa at blive træt a f de evige Krige og at længes efter i Ro at nyde sine store, paa det pragtfulde Slot Skokloster ophobede Rigdomme, som han havde erhvervet sig paa sin lange krigerske Løbebane: i begge de polske Krige, Trediveaarskrigen og i den sidste danske Krig. P'or at overvinde hans mangehaande Betænkeligheder havde Carl Gustav grebet til den Udvej ved et formeligt Dekret at udnævne ham til Fyrste, til arvelig Hertug a f S jæ l­ land — ja, saaledes havde man allerede i Kiel raadet over Danmark! — Skulde han vel nu uden bydende Nødvendighed sætte dette sit herlige Fyrstendømme paa Spil ved en mislykket Storm? I denne Aand talte han i Krigsraadet. Han fremhævede, hvor ubesindigt det vilde være med den forholdsvis ringe Styrke, man nu havde ved Haanden, saaledes at rende Panden mod Muren, da man dog om et Par Dage kunde have Stenbock med talrige Tropper ovre fra Skaane, Kønigs- marck fra Fyen og Belejringskanoner fra Skibene og derved vilde være istand til at iværksætte en fuldstændig Indeslutning og Belejring til­ lands og tilvands. Inden føje T id vilde Kjøbenhavn da være faldet uden Sværdslag og uden Ofre. Derimod fandt han, at man ufortøvet, medens Belejringen a f Kjøbenhavn gik sin Gang, burde sætte Kraft paa for at bemægtige sig Fæstningen Kronborg, som man dog ikke kunde have liggende i Ryggen, og som det navnlig var a f Vigtighed at sikre sig i Tide, inden der mulig kom Hjælp til Danmark fra Holland. Kun naar man havde Kronborg, kunde man forhindre Hollænderne i at spille Mester i Øresund. Den modsatte Anskuelse i Raadet var repræsenteret a f den unge E r i k D a h l b e r g , Yndlingen, »der gik til Kongelig Majestæt i Kam ­ meret, naar endel Andre maatte staa ude«. Higende fremad efter *) Den danske Konge var ham meget taknemmelig herfor og havde bl. A. vist sin Erkjendtlighed ved at gjøre ham en Foræring af nogle smukke Kanoner, for­ synede med Wrangels Navn og Vaaben; de fandtes mærkelig nok ombord i de Orlogsskibe, som daværende Kaptejn Peter Bredal havde iset ud af Nyborg Havn og velbeholdne bragt til Kjøbenhavn.