KjøbenhavnsBelejringFyensGjenerobring

48

KJØBENHAVNS BE LE JR ING 1 6 5 8 .

Hæder og Ære, stedse længselsfuld efter forvovne Bedrifter, stemte han ubetinget og indtrængende for Storm og det ufortøvet. Han paaviste paany, hvor slet det stod til med hele Forsvars væsenet inde i ICjøbenhavn, paaberaabte sig sit nys erhvervede fuldstændige ICjend- skab til Fæstningens elendige Beskaffenhed, og tilbød tilsidst at sætte sig paa en Vogn og kjøre over Vold og Grav i Spidsen for den første Stormkolonne. Dette behjertede Forslag, der utvivlsomt var et Udtryk for den blandt Tropperne raadende Stemning, vandt ogsaa Bifald hos enkelte af Anførerne, saaledes h o s Ryttergeneralen F o r b u s , qct gjorde et dybt Indtryk paa Kongen, der maaske instinktmæssigt anede, at skulde Nordens tredobbelte Kongekrone tilfalde ham, var der kun denne Vej at følge. Men Carl Gustav var som anført vaklende og passiv -, han var ikke den samme Mand den 11te August som den foregaaende 28de Januar, da han efter Dahlbergs Rapport uden at spørge Wrangel bestemte sig til det Vovestykke at føre Hæren over det halvt tilfrosne Langelandsbelt fra Fyen til Lolland og ved denne Lejlighed sagde til Dahlberg: »Ikke skal Du agte, hvad Wrangel og U lfeld1) sige, je g ved vel uden dem, hvad je g vil gjøre, blot Du lover mig, at Isen kan bære.« Og for Wrangel var dette, at Forslaget til at storme kom fra den Side, en Grund mere til end bestemtere at modsætte sig det. Siden hin Vinterdag, hvor han havde irettesat Dahlberg for hans dristige Raad med de stærke Ord: »I skulde faa Skam, at I saaledes bringer Kongelig Majestæt om Scepter og Krone,« var han bleven Generalkvartermesterens Uven. Nu vilde han ikke paany finde sig i, at denne opadstræbende, ærgjerrige, unge Kriger stillede sig mellem ham og Kongen i Ledelsen af Hæren. Det kunde vel være muligt, at Gravene omkring Kjøbenhavn vare tørre og Voldene forfaldne, men Kamp i aaben Mark, hvor Hærens store Kampdygtighed fuldt kunde komme til Gode, blev det dog ikke Volde, .der skulde over­ stiges, var der dog, og Kanoner var der ogsaa paa Voldene, medens den svenske Hær for Øjeblikket kun raadede over smaa Feltstykker

') Den bortrømte danske Rigshofmester Corfitz Ulfeld, der som bekjendt fulgte den svenske Konge paa hint Tog-.