KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Brolægningen.

75

af Kæmneren eller Byfogden. Der skulde lægges R y g s t e n e midt ad Gaderne, at Vandet kunde have Fald til begge Sider til Rendestenene. De tillukkede Rendestene, der ikke kunde modtage Vandet, skulde aabnes og forandres; det samme skulde ske med de Rister, der var satte i Rende­ stenene Vandet til Forhindring. Brolæggerne maatte ikke lægge nogen Brolægning højere, end Vandfaldet kunde taale. Hvor Gader og Stræder var saa forkørte og ujevne med Huller og Stød, at Folk ilde kunde komme frem, skulde Brofogden advare dem, hvem Gaderne tilhørte, at de skulde lade dem om­ lægge; skede dette ikke, skulde Kæmneren gøre det og udpante de forsømmelige for Beløbet. Brolæggerne skulde i Løn for hver Kvadratfavn have 12 for Forsømmelser truedes de med Straf i Raadhuskælderen. 23. Jan. 1672 gentages i et Reskript til Magistrate Befalingen om, at enhver for sit Fortov skulde jevne og brolægge Gaden, saa snart Vinteren var forbi, „eftersom vi selv dagligen fornemmer, hvorledes Gaderne her i Staden ganske ere ruinerede“ , og iøvrigt henviste Kongen til Frdn. af 8 . Nov. 1664. En ny Forordning af 21. Maj 1680, der ogsaa handlede om Renovationen, bestemte, at alle Gader og Stræder skulde optages og paa ny o m l æg g e s e f t e r Va t e r pa s efter Anord­ ning af Fabrikmesteren, Ingeniøren og Kæmneren, og det var i Fremtiden f o r b u d t B o r g e r n e at b r o l æ g g e Ga­ derne sel v, medens dette skulde foretages af Magistraten paa „Ejermandens“ Bekostning; det blev altsaa strængelig forbudt Brolæggerne at opbryde, omlægge eller forandre Stenbro eller Rendestene uden de omtalte 3 Personers Paa- visning. Overalt skulde der lægges Rygstene midt ad Gaden1). Til Udførelse af dette Foretagende beskikkede Kongen 13. Sept. samme Aar en Kommission, der skulde overveje, hvor man bedst kunde begynde og ende denne Omlægning, og