KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Brolægningen.

76

som skulde sætte et Mærke i alle Gader, hvorefter Rygstenene og Vandfaldet kunde lægges, at Værket kunde blive begyndt med det første og siden i god Skik tilendebringes. Som Hjælp for Kommissionen beskikkedes 2. April 1681 0. Rø- mer, idet det paalagdes Medlemmerne paa ny i Forening med ham at foretage Sagen og overveje, om der endnu kunde være noget at foretage til det gemene Bedste, hvorefter de skulde indgive en skriftlig Betænkning til Kongen. Man besluttede nu at begynde med Højbrostræde og Færgestræde, derfra gaa til Amagertorv, Vimmelskaft, Klosterstræde, Skiucler- gade, Klædeboderne, Gammeltorv, Vestergade, Nørregade, Kjøb- magergade, Østergade, Kongenstorv og langs Holmens Kanal til Slotspladsen, men da man ikke kunde begynde i Vinter- maanederne, befalede Kongen Kommissionen 8 . April 1682, at da Magistraten tilligemed O. Rømer havde indgivet sin Betænkning, skulde Kommissiouen uden noget Ophold med Flid befordre og til fuldkommen Ende bringe dette Værk, Hvis nogen viste sig forsømmelig eller uvillig i at lade forandre sit Fortov og saaledes hindre „det gemene Bedste1, skulde Magistraten lade det forrette paa hans Bekostning, Da Vingaardsstræde og andre smaa Stræder omkring S. Nikolaj Kirke ej var saa bekvemme, at man kunde fare samtidig med en Sluffe frem og en anden tilbage under Ildebrands* tilfælde, langt mindre med en Karos, skulde Kommissionen saavel der som paa andre Steder sørge for, at der kunde, om muligt, skaffes fri Passsage for Vogne og Karosser. At Arbejdet ogsaa begyndte snart efter, ses af en kgl. Befaling, at da Kongen befrygtede, at det vilde gaa noget langsomt med Gadernes Forandring og Brolægning, skulde Magistraten tilholde vedkommende, især Beboerne af Kjøbmagergade og andre Gader, hvor Stenbroen var opbrudt, at de uden Op­ hold og Undskyldning lod deres Del brolægge, ligesom Magistraten skulde tilholde Stadens Bygmester og Kæmner at have Tilsyn med, at dette Værk det snareste muligt kunde befordres til Endskab.