KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Priveter.

74

nogle Dage; desuden skulde han nedtage en Tyv af Smørum Herreds Galge og begrave ham1). Med Hensyn til Bortkørselen af Urenligheden fra Hu­ sene, der hidtil kun havde været udført af Natmanden i Læssevis, foregik der en Forandring til det bedre, idet Frdn. af 21. Marts 1685 forbød at give Hestegildere, Svinesnidere, Skorstensfejere, Natmænd og andre, der udførte uundgaalige Gærninger til Nytte og Tjeneste, eller deres Børn nogen uærlig Titel eller tilføje dem nogen Vanære, lige saa lidt som nogen maatte komme i ringeste Foragt eller Æresfor- klejning, om han selv eller ved sine Tjenestefolk vilde lade saadan Gærning udføre. 10 Aar efter klager Natmanden over, at siden denne Forordning „har baade en og anden Tid efter anden afskaffet og endnu fremdeles afskaffer deres gamle Nathuse, derved at menagere den Bekostning, som de ellers skulde gøre, naar de saadanne Huse lod rense, hvorimod de nu lader deres Gaarde og Nathuse saaledes indrette, at de ved egne Tjenestefolk og Sandagerne kan lade saadan Urenlighed tilligemed andet Fejeskarn bortføre“. Dette gav Anledning til, at Natmandens Løn af Byens Kasse forøgedes til 200 Rdl.2). Ogsaa med B r o l æ g n i n g e n skede allerede nogen Forau­ dring i Frederik III’s Tid. 8 . Nov. 1664 sendtes et Forslag fra Magistraten til Statskollegiet om Gadernes Renovation og Brolægning, og dettes Resultat blev en Forordning af 13. Dec. Hvad der i denne indeholdes om Renovationen er foran omtalt, men med Hensyn til Brolægningen bestemtes det, at ingen Stenbro eller Rendesten herefter maatte opbrydes, om­ lægges eller forandres, uden at deu var paavist Brolæggerne

i) K. D. VI. 367, 731; VII, 4— 5. 2) K. D. VII, 452 og Indlæg dertil.