KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Romersk-Katholske.

3 48

lutherske Lære, ikke gjordes Propaganda, at Munkeklæder ikke maatte bæres, at Magistraten havde Tilsyn med Ægte- skabsforbindelser og at Katholiker som andre Indbyggere skulde yde Afgifter til Præster, Skoler og Kirker, men „Fundamentet til benævnte Frihed bør være fremmede Religio­ ners Tolerance til Kommerciernes F lor“ . 26. Sept. 1671 gav Kongen altsaa Terlon Tilladelse til at bygge et Hotel med en Kirke eller et Kapel1). Det var nu rigtignok uheldigt, at en af Terlons Jesuiter- patre udgav et Skrift, der vakte saa megen Forargelse, at Regeringen forlangte, at det skulde brændes, fordi Forfatteren udtalte, at Nadveren, som den blev nydt af Lutheranerne, ikke var den rette Nadver, da hverken Biskopper eller Kon­ ger kunde udnævne Præster. Det blev nu forbudt at indføre tydske Bøger, der handlede om afvigende Tro, og det blev ikke til noget med det paatænkte Kapel. Den Imødekommen, som Regeringen havde vist mod Katholikerne, hvilken ogsaa var indbefattet i Kommerce- kollegiets Forslag om , at alle fremmede Handlende frit maatte udøve deres Religion, fremkaldte voldsom Modstand, og Biskop Johan Vandal bebrejdede Kongen, at ban hørte efter, hvad halve eller hele Atheister sagde, hvorved væsenlig sigtedes til Griffenfeldt, der endnu i højere Grad fremkaldte en berettiget Opposition ved sine Forhandlinger om Prins Jørgens Valg til Konge i Polen og deraf følgende Overgang til Katholicismen. Den store Videnskabsmand Niels Stensen, født i Kjøbenhavn, hvem Griffenfeldt 1672 havde ansat som Lærer i Anatomi ved Universitetet, uagtet han i Udlandet havde forladt sine Fædres Tro, forlod atter Fædrelandet efter to Aars Forløb paa Grund af den store Uvilje, som vistes mod Katholikerne2). Efter Griffenfeldts Fald 11. Marts 1676 udstædtes der endog Forbud mod, at andre end Gesandternes egen Hus*) D. Saml. 2. R. V I, 369— 75. 2) A. D. Jørgensen£ Niels Sten-

seu S. 177— 87.