KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Romersk-Katholske.

347

Gennemsnittet for begge Menigheder i Aarene 1687— 1701 giver 21 aarlig, hvilket giver en Befolkning af 6— 700 Per­ soner; det ses, at dette Tal endog bliver mindre ind i det 18de Aarh., saa vi ikke kan anslaa de tydske Reformerte til mere end 400 Personer. De franske Reformerte tilhørte alle Stænder: Adelsmænd, Officerer, Købmænd, Kunstnere, Yidenskabsmænd, Fabrikan­ ter og Haandværkere, men af de o p r i n d e l i g indvandrede Familier findes kun 3 tilbage, nemlig Larpent, Fontenay og Mazar de la Garde, hvilke i Begyndelsen af dette Aarhundrede endnu hørte til Menigheden, medens de andre da enten var uddøde eller gaaede over til Luthers Lære1). Uagtet r o m e r s k k a t h o l s k Gu d s t j e n e s t e var for­ budt, havde man dog ikke kunnet undgaa, at saadan blev holdt i de fremmede Gesandters Huse. Saaledes søgte Katho- likerne i Frederik III’s Tid først til den spanske, siden til den kejserlige og derefter til den franske Gesandt. Da den danske Legationspræst i Wien 1663 blev udvist, maatte det kejserlige Gesandtskabs Præst ogsaa forlade Kjøbenhavn2). 1671 søgte den franske Ambassadør Terlon om Tilla- ladelse til at opføre et katholsk Kapel, hvilken Sag for­ handledes i Statsraadet, hvor Meningerne var delte, idet mange mente, at forskellige Religioner i et Land vilde frem­ kalde Uroligheder. Den Mening vandt dog Sejr, at Terlons Ønske kunde opfyldes paa Betingelse af, at der ikke holdtes offentlige Processioner, ikke blev talt eller skrevet imod den Fortegnelse over de indvandrede Familier i Dansk Minerva 1816, III, 68— 70. Hovedkilden til Oplysning om den refor­ merte Menighed er Mouriers Afhandling om Charlotte Amalie i Dansk Minerva 1816, II— III og Kirkehist. Saml. 3. R., III, 144— 69. 2) Beckers Sml. II, 5, 288. Dengang bode den kejserlige Gesandt i sin egen Gaard, nuv. Nr. 22 paa Øster­ gade. 1682 bode han i Jørgen Bjelkes Gaard paa Kjøb- magergade, nuv. Nr. 42; den spanske Resident bode sidst­ nævnte Aar paa Vestergade i Raadmand Bartholomæus’s Gaard, nuv. Nr. 2.