KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Romersk-Katholske.

349

stand maatte være tilstede ved Gudstjenesten i deres Huse, ved hvilken Foranstaltning man vilde stanse Papismens Ud­ bredelse, da i Løbet af 3 Aar over 800 Lutheranere sagdes at være traadte over til denne1). Hvorvidt dette er rigtigt, er dog tvivlsomt, ti i et Mandtal over fremmede Religions- bekendere fra 1682 opgives der kun 71 katholske Familier med 169 Personer2). 1685 beretter den svenske Gesandt, at Katholikei'ne var voksede til et stort Tal, uagtet de ikke havde nogen offentlig Religionsøvelse uden hos den franske Gesandt, men deres Menighed var ligesaa stor som en af de største i Sta­ den, „og vide Jesuiterne at tage sit Tempo i Agt og snige sig hemmelig ind, idet de ingen Sky har for at skaffe sig Indpas i fattige Folks Huse forat tvinge dem til Frafald, naar de er syge eller paa det yderste“ 3). Samme Aar gør Biskop Bagger Indstilling til Kongen om, at der her i Staden „findes de, som ere omhyggelige for at stjæle os vore Børn fra, som fødes af lutherske Forældre, forat undervise dem udi den papistiske Kætteri og Vild­ farelse og siden bortføre dem til Frankrig. Paa denne Maade skal 12 Børn af temmelig Alder i dette Aar være os berøvede og nylig med forrige Ambassadør Marqvis de Villars Bagage forskikkede til Paris, hvor de siden her og der ere adspredte i deres Klostre. Man ser ligesaa stor en Forsamling i den franske Ambassadørs Messe som i en Del af vore egne Kirker, saa vokser det Ukrudt daglig iblandt os“ 4). Ved Reskr. af 17. Nov. 1685 tillod Kongen dog den katholske Menighed at bestaa. 1688 maatte Kongen forbyde at lade nogen papistisk Præst komme ind i Stokhuset eller betjene Fangerne ved

J) D. Sml. 2. R. III, 9, 65, 90.

2) Geh. Ark. Reg. 80, 7, 3. 4) Kirkehist. Sml. 3. R.,

8) Danske Sml. 2. R. V, 149— 50.

III, 157.