KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Calvinister.

3 46

Den ny Menighed fik allerade det første Aar adskillige Ubehageligheder. Præsten ved den hollandske lutherske Kirke klagede over, at en af hans Sognebørn havde ladet sin Hustru gaa til Alters hos de Reformerte; paa andre Steder blev der anket over, at Præsterne havde døbt lutherske Børn og viet Lutheranere, hvilket alt fremkaldte et kgl. Reskript af 6. Sept. 1690, hvori der bebrejdedes dem, at de havde misbrugt den kgl. Naade. Det paalagdes derfor herefter de Reformerte, at de skulde tage Borgerskab og aflægge Troskabsed, højtideligholde de kirkelige Festdage, som var paabudte i Danmark, og maatte ikke holde særlige Fest­ dage; Gudstjenesten skulde holdes paa samme Tid som i de andre Kirker, men de maatte ikke have nogen Klokke til at ringe Menigheden sammen. Ved blandede Ægteskaber skulde Vielsen foretages af en lutheransk Præst og Børnene opdra­ ges i sidstnævnte Tro. Deres Tvistigheder maatte de ikke afgøre selv, men Kongen beskikkede 2 Deputerede, der kunde paase, at Kongens Højhed ikke blev krænket. Den engelske Minister gjorde forgæves Forestilling herimod, men ogsaa efter -dette Reskripts Udstædelse var de reformerte Præster uforsigtige. Præsten i Gentofte klagede over, at den Calvinske Præst døbte Børn paa Jægersborg, hvilket havde fremkaldt Anfægtelser hos Bønderne. Faren drev imidlertid over ved Dronningens Beskyttelse1). Man maa ikke tro, at denne Indvandring af franske Reformerte var betydelig. 1682 var her 67 Familier med 116 Personer, ved 1694 215 Individer, al hvilke 36 var Officerer, og Mourier opgiver, at Menigheden aldrig har haft over 300 Individer af alle Aldere og Køn. Den tydske Menigheds Størrelse opgives ikke, men naar man efterser Kontorchef M. Rubins Lister over Døbte2), findes det, at 1) Kirkehist. Sml. 8. R. III, 161— 64. D. Sml. 2. R. IV, 207—08. V, 319. Instrux for de deputerede af 11. Okt. 1690 i Geh. Ark. Reg. 30. Kirker, 2, 3 med flere Dok. om samme Sag. 2) Hist. Tidsskr. 5. R. III, 521.