KjøbenhavnHistori_5_1660-1699
Lavsceremonierne.
277
over, at „vore Folk og Svende, som her lærer Lovgarver- haandværk, ej paa de tyske Steder udi Arbeide kan blive antagne eller befordrede, men uden nogen Nytte deres Penge forrejser og det formedelst, at vi har ingen Konjunktion eller Forening med den tydske Nations Mesterskab.“ Da deres Haandværk stadig tiltog med Svende og Læredrenge, og her kun var ringe Næring, idet den ene gik den anden til Fortræd, bad de om at maatte forbinde sig med de Danziger Lovgarvere „og derved med den ganske tydske Na tions Middel af Lovgarvere, hvorefter vore Svende kunne faa Arbeide. “ Da nu al „Zunft“ blev forbudt ved Forordningen af 23. December 1681, opkom mange Konflikter i Lavene. I Forordningen af 28. Oktober 1684 hedder det, at de her udlærte Svende meget forhaanedcs og foragtedes, fordi de ikke havde ladet sig optage efter deres forrige urimelige Vedtægter, hvorfor adskillige sendte deres Børn og Drenge til fremmede Steder for der at lade dem gøre til Svende. For at hindre dette skulde herefter de Drenge, der her havde lært noget lovligt Haandværk, indskrives hos Older manden, og Mesteren skulde lade det godkende paa Raad stuen. Hvis nogen, som havde lært her, skulde ville rejse udenlands og efter forrige usømmelige Vedtægter med Be- høvlen eller andet deslige, som her var forbudt, lade sig gøre til Svend, da skulde han efter sin Hjemkomst være forpligtet til paany at tjene som Dreng i 3 Aar. Hvis nogen understod sig til at forekaste eller med Foragt at tale om dem, der her var i Lære eller havde lært, og ikke vilde tage dem saa værdige som dem, der efter deres forrige gamle utilbørlige Vedtægter kunde være gjorte til Svende, skulde han straffes med store Bøder. Det blev ogsaa 1689 forbudt Skipperne at tage Haandværkssvende med som Passa gerer, med mindre disse havde Magistratens P a s1).
x) K. D. VII, 84, 253—54.
Made with FlippingBook