KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

De tydske Svendes Plagerier.

278

Det maatte i Virkeligheden ogsaa være højst ubehagelige Forhold for de danske Svende. Da 1683 et Skafot udenfor Østerport blev opbygget, tog en tydsk T ø mme r s v e n d en Frø og lagde den i de danske Svendes Ølkrus, hvor disse til stor Væmmelse fandt den paa Bunden efterat have tømt Kruset. For denne „store Overmod og skamløse G-ærning“ blev den tydske Svend sat i Slutteriet en halv Snes Dage, men da han ikke forklarede sin Forseelee anderledes end for et „Kurtsvil“ (Spøg), slap han fri imod at bede Older­ manden om Forladelse og give en Bøde i Fattigkassen, me­ dens det følgelig var en Haan, han vilde vise de ikke-ziinf- tige Svende1). Det synes navnlig at være Snedkerne og Tømrerne, der hang stærkest i de gamle Vedtægter. Følgende Klage til Magistraten fra de danske Snedkersvende har uden Tvivl givet Anledning til ovennævnte Forordning af 28. Okt. 1684. „Ihvorvel ugærne vi fattige danske Snedkersvende Eders Velædelheder med denne vores ringe, dog ydmyge Memorial bemødede, saa nødes vi dog til, formedelst den store Veder­ værdighed ogFortræd, de tydske S n e d k e r s v e n d e os dagligen tilføjer med Øge- eller Binavne, de os giver og anden For­ træd, de os gør, med det at naar nogen af os kommer iblandt de tydske Svendes Selskab, springer de straks fra Bordet og siger, vi er ikke ærlige, førend vi bliver behøv- lede, derfor vil de ikke sidde hos os, vil ikke heller betro nogen af de danske Svende Bøssen til at give Penge ud, men altid de tydske Svende, hvormed vi synes ganske at være foragtede, alt fordi vi ikke efter den gamle Vedtægt os har ladet behøvle, og som vi har formodet, at Mestrene samme tydske Svende skulde have tilkendegivet Hs. Maje­ stæts allernaadigste V illie, hvad udi Snedkerlavets givne Artikler den 4. November 1682 i sin 11. Artikel allernaa- digst forbydes, al Behøvlen og deslige gamle Vedtægter, som derudi ikke expresse meldes, aldeles at være afskaffede, saa

Magistratens Dombog 9. og 18. Juli 1683.