KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Bagernes Skrue.

276

samtlige enstemmende og af en Mund talende Bagersvende, at de ikke vilde gaa udi deres Mesteres Hus at arbejde, førend begge Skafferne med Skriveren og en gammel Svend navnlig Peder Pedersen, som for deres store begangne For­ seelse var satte udi Raadstuekælderen, blev fri af dem Arrest entledigede, saavel som og at de maatte blive for- skaanede af Mestrene for Straf for de Dage og Nætter, de nu havde ude været, og hvis det ej kunde ske, vilde de heller gaa med deres Kammerater udi Arrest, „Da nu de kgl. Bagerlavet givne Privilegier udtrykkelig forbyder ingen Samkvem uden de visse Tider, som Artiklerne formelder, at holde, meget mindre Svendene sig mod Me­ strene sig at opsætte og sig forbinde, men deres Klager paa behørige Steder at tilkendegive og Magistraten derpaa at kende, hvilket de ikke har beobagtet, men nu saasom tredie Gang har gjort Sammenrotning og intet agtet Magistratens mangfoldige Formaninger og Advarsler, som Tid efter anden til dem er sket, tilligemed de Pengemulkter, som de tilforn er satte udi af Magistraten for deres begangne Forseelser1, dømtes de fire Hovedmænd til at rømme Byen og inden 6 Uger være ude af Riget, de andre Svende maatte give liver især til Kongen 20 Mark og til Staden 20 Mark og for­ pligte sig herefter med saadant Mytteri og Stempling ikke at befatte, ej heller inden eller uden Byen nogen af de Svende, som efter Formaning sig godvilligen hos Mestrene har givet i Arbejde igen og med Skaffernes og de andre urolige Svendes Sammenrotning ej sig har villet videre med beinænge, molestere eller uførme1), under Æres og Livs Fortabelse2). Den Forbindelse mellem Haandværkerne, der kaldes „Zunft“ og bestod i Overholdelse af visse Ceremonier, søgte Regeringen at hindre, skønt det for de rejsende Haandværks- svende var til stort Hinder, naar de ikke var „ziinftige1. Den 4. Avgust 1680 klager Lovgarverne til Magistraten

*) Gøre Fortræd. B) Afskrift i Raadstuearkivet.