KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Overtro.

269

Negle deri. Omtalte Kathrine kunde ikke alene fortælle, at hendes Moder og Kirsten Doktors var Bekendte og at Kirsten Runckels Udsagn stemte overens med Virkeligheden, men hun fremførte selv en Historie, der vilde have rejst Haarene paa Folks Hoveder og medført Baal og Brand for en Mængde gamle Kvinder, hvis den var fortalt 40 Aar tidligere. Hendes Beretning lød saaledes: „En Gang havde Kirsten Doktors kaldt hende ind i Kattesund straks ved Fyrens Gang og forført hende til at give sig Fanden i Yold, og stod han for hende i en rød Kjol, brændende som en Lue, havde sort Ansigt og sorte Hænder, rakte hende sin Haand og spurgte, om hun vilde være hans Kindt, talte Tysk og Dansk tilsammen, saa vilde han give hende Penge nok, saa og gøre hende til en Dame. Derpaa overtalte Kirsten Doktors hende at efterkomme denne slemme Mands Begæring, bad hende læse Fadervor med leende Mund uden nogen Andagt eller Tanke til Gud, ti Gud kunde intet, men denne Mand kunde hjælpe hende, og saaledes bad Kirsten Doktors hende altid forholde sig, naar hun læste (bad), og ikke enten nævne Jesu Navn eller, som tilforn sagt er, have enten Tanker eller Andagt til Gud eller hans Ord efter denne Dag. Derpaa rakte Fanden hende Haanden, og hun gav ham sin Haand igen, og Fanden krystede hendes Haand, saa den knasede; da fandt hun, at hans Haand var kold som Is eller Jærn, og at han havde Klør paa Haanden saa skarpe som hvasse Knive. Da sagde han: Nu est du min Kindt; det samme sagde Kirsten Doktors ogsaa, og hun maatte sige ja. Derpaa viste Fanden hende en stor Del hele Penge i en hvid Pose, vilde deraf give hende nogle efter sit forrige Løfte, men hun vilde ingen have. Saa lo Fanden, og Kællingen ligesaa, og de tog hver­ andre i Favn og holdt meget af hverandre, men Pigen, gik hjem imod deres Villie, da hun frygtede for Utak af sin Moder. Sid®n havde hun ikke set Fanden