KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Overtro.

268

sammenblandet, af dette skulde hun tage saa meget, som der kunde ligge paa en Knivsod, og lægge paa det Sted, hvor hendes Stivmoders Grang faldt, i Fandens Navn, hvilket hun ogsaa bekendte at have gjort, nemlig det første paa Loftet under Trappen, det andet i Stalden og det tredie under den Trappe, som gik op til Moders Kammer, og Virk­ ningen af dette forskrevne Tøj skulde> blive, at hendes Stiv­ moder skulde sammenkrybe af Kuld, faa et Sting under Hjertet, at hun knap skulde kunne drage sin Aande, at det skulde blive hendes Død“ . Johan Runckel søgte at faa Sagen neddysset og sendte Datteren til en fornemme Købmand i Hamborg, at hun kunde blive holdt under strængt Opsyn og Tugtelse, men Sagen kom for Kongens Øren, der 19. Dec. 1691 befalede Magistraten at lade de to Kvinder arrestere og tilholde Faderen at skaffe Datteren til Veje. Der blev nu holdt nyt Forhør, hvor Kirstine Runckel end videre tilstod, at Maren havde lært hende, at hun hver Morgen og Aften skulde „krydse" (korse) sig i Fandens Navn, men de to Kvinder nægtede alt, den gamle Kirsten „med grulig Sværgen", ja, de paastod, at de aldeles ikke kendte hinanden. Denne Kirsten, der til daglig kaldtes Kirsten Dokters, og der, som omtalt, solgte Midler mod Ligtorne, var en uhyggelig Person, der efter Udsigende af Runckels Pige „altid gaar ind næste Dør til Rustefils, ser og ilde ud og har et ondt Lov paa sig". Kirsten Runckels Udsagn fik dog Medhold af Marens Datter Kathrine, med hvem hun havde gaaet i Skole hos Kristen Nattergal1), og det var vist en Skole, hvor man lærte meget godt, ti Kirsten Run­ ckel forklarede ved given Lejlighed, at hun der havde hørt, at „naar man vilde lægge noget for nogen“ (saaledes at der kunde tilføjes dem Skade deraf), skulde der være afskaarne

x) Kristen Nattergal bode vistnok i Store S. Clemensstræde.