KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Overtro.

270

Efter Forhøret i Byfogdens Hus gik Kirstine Runckel dog fra sit tidligere Udsagn og tilstod, at det var alt opdigtet. Sagen blev derpaa forestillet Kongen, der den 27. Februar 1692 resolverede, at de to Kvinder, der var arresterede paa løse og ugrundede Beskyldninger, straks skulde gives fri og have 50 Rdl. af Johan Runckel „for deres Spot“ , idet det Forhør, nom dennne havde ladet anrette i sit Hus, var den fornemste Aarsag til deres Fængs­ ling. Johan Runckel, Mag. Lavrids Hylling og Naboen Søren Rasmussen Hjortshøj maatte hver bøde 50 Rdl. til Kristianshavns Kirke for det ulovlige Forhør, medens Op­ havet til det hele tilligemed hendes Veninde Kathrine i tre Dage i Byfogdens Nærværelse skulde hudstryges i deres Forældres Hus1). Ved det nedenfor nævnte mindes man om Holbergs „Hekseri eller blind Allarm hvor man skaffer sig Under­ retning om bortkomne Sager ved at lade Soldet løbe om­ kring, hvilket længe var et almindelig brugt Husraad, Raadstueprotokollen af 2. April 1691 meddeler nemlig føl­ gende Dom: „Anna Postes, som var anklaget at have brugt det Gøgleri med at vise igen med at lade omløbe et Sold med videre, og derved havde beskyldt Anne Sofie Rasmus Jakob­ sen Sværdfegers Datter at have taget noget, som Margrete Deuys beklagede sig at have mistet, fremkom for Retten og bad Magistraten om Forladelse for sin Forseelse, hun tilstod at have begaaet, men forklarede, at det var Daarlighed, hun havde faret med hid til Dags med slig Genvisning, og at hun ingen Tro havde paa sligt og lovede, aldrig at ville gøre det mere, og erklærede Pigen Anne Sofie for Retten, at hun vidste intet andet med hende, end det, som en ærlig Pige vel egner og anstaar, og bad baade Pigen og Faderen om For­ ladelse. Anna Postes blev for det begangne straffet med

x) K. D. VII, 372, 378—79 og Indlæggene dertil.