KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Skeer. Konfekt. Bagværk.

2 0 8

Om Morgenen til Frokost skulde der gives Brød, 0], Smør, Ost, kold Steg og hvad der blev tilovers fra den fore- gaaende Dag. Ved det første (Forstanderens) Bord skulde man have: „En god Kødsuppe eller Potage efter Aarets Tid, snart et snart et andet for første Ret, en god Ret Fisk, fersk, salt eller tør efter Tidens Lejlighed for anden Ret, et Stykke Oksekød, Ragout, af andet Slags Postej, Frikassé eller andet efter Tidens Lejlighed for tredie Ret, en lovlig Steg efter Tidens Lejlighed for fjerde Ret, hvortil undertiden, naar det behager H. Majestæt, skal blive leveret Yildt mod Betaling, en Tærte, Spinat, Æbler eller andet for femte Ret, en anden Ret derhos af et eller andet for sjette Ret“ . Om Aftenen fire forsvarlige Retter. S k e e r med flade Skafter kom i Brug i denne Tid og nævnes ofte i Inventarier fra 1695 som „ny Skeer “ i Mod­ sætning til „gammeldags Skeer“ , „Skeer med Vindruer" og deslige, hvorved betegnes Skeer med snirklede eller runde Skafter, der var forsynede med en eller anden Prydelse. Mindre velstaaende Folk brugte Hornskeer og Træskeer, og det er vel endog det sandsynligste, at kun meget fornemme Folk til daglig spiste med Sølvskeer; der findes ikke noget stort Tal af dem i Dødsboerne. At man nød mange Slags Konfekt, ses af en Sukker­ bagers Bo 1692— 93, hvor der findes: Mandelkonfekt, Corianderkonfekt, Ambrakugler, Kanelkonfekt, Sukkerbilleder, Kandiseret, Zedever Konfekt, blaa Rosiner, Korender osv. Fremmed Bagværk indførtes efterhaanden. 1683 fik en Mand fra Husum Privilegium paa at ernære sig med fransk og hollandsk Bageri. En Enke Margrete Reimers fik 1691 Tilladelse til som hidtil at bage det Slags Brød, som Ba­ gerne ikke i Almindelighed bagede, og 1691 fik Jakob de Sarcis Tilladelse til at indrette et Franskbrød-Bageri i den Gaard paa Østergade, som han havde ladet opbygge. Aaret efter havde en fransk Bagersvend understaaet sig til offentlig