KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Spisning.

2 0 7

Tilmad som grønne Ærter, Hvidkaal, Roer, Ræddiker, lige­ ledes Æblegrød, kendtes. Saucer til Steg tillavedes af Yin, krydret med Ingefær, Peber, Sukker eller Honning; til Fisk brugtes Saucer af Vin eller Smør. Høns med Saad var kogte Høns med Suppen paa, der spistes med Ris og ristet Brød. Af Mælkeretter brugtes Melvælling; man kogte ogsaa Mælk paa Gryn, afside Grynene og tilsatte Rosenvand, Æg og Sukker. Af Æg lavedes mange kunstige Retter. Mos var hvad der trykkedes gennem Haardug og lavedes baade af Lunge, Lever, Gedder og af Æg, Jordbær, Æbler, Blommer. Hvorledes Folk af Middelstanden levede, fremgaar af Kommunitetets Spisereglement 16831), og hvilke Fordringer fornemme Folk stillede, ses af Bestemmelserne om det ridder­ lige Akademi 1695. Søndag Middag spiste man paa Kommunitetet Groffen- brad (Oksesteg), Kaal og Flesk; Aften sød Melkevelling raed Kringler i, Steg og Fisk; Mandag Middag: sød Velling, Sild, salt eller fersk Kød; Tirsdag Middag: Kaal, Flesk, fersk Kød, stegt eller kogt; Onsdag Middag: Mælkevelling, Sild, Kød; Torsdag Middag: Groffenbrad, Kaal, Flesk; Fredag Middag: sød Velling, Sild, Kød; Lørdag Middag: Mælkevel- ling, Sild eller anden Fisk, Kød. Om Hverdagsaftener var Spisningen paa Kommunitetet Bød eller sur Grød, Fisk og Kød. Paa Akademiet var der tre Slags Spisning3). Betjentene skulde „spises efter Lands Maner med Frokost, med to lov­ lige Retter Middag og Aften, Brød og 01 efter Portion, raed Fisk og Kød efter Dagene og Tidens Lejlighed". Ved det andet Bord skulde gives fire gode Retter Mad, Brød og Bordøl, „hvilket skal være til Middag som til Aften Steg, Suppe, Ragout, Æbler, Svedsker, Bakkelser eller andetH.

') Bircherods Dagbøger S. 223— 24, jfr. C. E . F. Reinhardt, det kjøbenhavnske Kommunitets Historie S. 42. *) Rentekamrets Kbnh. Kontors Kopibog 11. Maj 1695.