KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Karosser. Spisning.

2 0 6

kostbare Traad- og Silke-Kniplinger paa deres Hoveder. Det skulde endvidere ikke være nogen forment at bruge Fløjel, Tobin eller blommede Silkestoffer til Huer, Snørliv og Opslag paa Ærmer, Nathuer, Børnehuer og Børnekjortler. 15. Marts 1684 blev det endog tilladt alle og enhver uden Forskel — dog gemene Tjenestefolk undtagne — at bære indenlandsk Silketøj. 22. April 1699 blev det forbudt andi-e end visse Klas­ ser Rangspeisoner at bære Klæder, der var skrammererede og baldyrede med Guld og Sølv. Indflydelsen fra de fornemme paa Borgerstanden fremgaar ogsaa af Tilbøjeligheden til at køre i Ka r o s . Frederik III skænkede 1662 Biskop Svane, de 4 Borg- mestere og Stadshauptmand Thuresen hver en Karos. 1674 fik Griffenfeldt af den spanske Gesandt en overordentlig kostbar og skøn Karet, der var forfærdiget i Bryssel, men det varede ikke længe, inden alle Folk kørte i lukkede Vogne. Den franske Ambassadør skriver 1680, at der er saa faa rige Købmænd i Kjøbenhavn, fordi Folk er ligegyl­ dige, elsker Magelighed og alligevel fører stort Hus, næsten alle holder Vogn og har et rigtbesat Bord, hvilket koster overordentligt her, hvor alt er dyrere end i Paris1). A f en Kogebog, der udkom 1675, faar man nogen Un­ derretning om, hvilke Retter der tillavedes i borgerlige Huse. Af denne læres, at man endnu nød Saltmad, denne gammeldags Ret, der bestod af kogt røget Flesk, Kød, Tunge, Faarekrop og Gaasekrop. Kaal var Havregryn kogt i Vand med et Par Rødløg i, og deri hakket Kaal og Smør eller Ister. Man fyldte salte Sild med Løg og stegte dem paa en Rist, eller fyldte dem med et Afkog af Byg- eller Havre­ gryn, Peber og Korender i Mælk, kogte Sildene derpaa og spiste dem med Smørsauce. Vandsuppe bestod af Vand med grøn Persille, Smør og Æg og spistes med ristet Brød til.

') V. Sml. 2 . R. IV, 158.