KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Silkemanufaktur.

164

26. Nov. 1681 forbudt efter 6 Maaneders Forløb at have andre Silkevarer til Salg end dem, de havde afkøbt Interes­ senterne i Silkemanufakturværket eller selv ladet fabrikere her i Staden. Yed Frdn. af 12. Juni 1683 blev det befalet Kræm­ merne at bringe deres fremmede Silkevarer op paa Børsen, hvor de skulde sælges i en fælles Bod, og det blev forbudt at bære udenlandske Silkestoffer i Klæder. Det gik dog ikke godt med Fabrikken, uagtet Kræramerlavet saa godt som blev tvunget til at yde 8000 Rdl. dertil. Paabudet om Be­ skyttelse af Silkemanufakturerne kunde ikke overholdes, der­ paa tyder de mange Reskripter derom. 1688 blev det tilladt Folk at bære de Klæder af fremmede Silkestoffer, de nu engang havde, men til Ilove eller for Dronningen maatte ingen møde, uden i indenlandsk Silke; dette Aar klagedes der ogsaa over, at ikke Kræmmerne men Fremmede drev Ilandel med fremmede Silkevarer1). Den svenske Gesandt beretter 1688, at disse Manufak­ turer nu forfaldt, hvorover Købmændene var glade, da de havde liden Fordel derved, og ofte havde udbrudt i Utaalmodighed, at de vilde ønske, der maatte komme Krig, forat man kunde faa en Ende paa Manufakturerne2). 1690 hedder det, at disse nu var saa forfaldne, at der af 160 Stole kun var 10 tilbage, der ikke var bundne til Kompagniet, men havde Frihed til at arbejde for sig selv, naar de kun købte Silken af Kompagniet. Oplaget lod man først sætte til Avktion i Stykkevis, derpaa i Alenvis og, da dette ej heller gav Af­ sætning, maatte Deltagerne tage Varerne i Betaling. Man mente, at det var Jens Juel, der var Skyld i Værkets Stans­ ning, idet han imod Inspektørens Mening vilde forcere det frem og gøre Kjøbenhavn til en Stabel for Østersølandenes Forsyning med Silkevarer. Hovedresultatet af det hele blev,

1) K. D. VI, 764, 794. Silke-, Ulden- og Lærredskræmmerlavet S. 39—40. a) D. Sml. 2. R. V, 185.