KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Forskellige Manufakturer.

166

det havde altsaa ikke hjulpet, at Silkevæverne 1692 havde faaet Tilladelse til at udsælge deres Varer i Alenvis, efter først at have tilbudt dem til Kræmmerne, hvorved de gjorde et Indpas i disses tidligere Eneret1). A f herhen hørende Næringsveje kan nævnes, at Johan Belange 1691 tog Bor­ gerskab som Krepinmager og Jokum Friede 1690 som Sammet- mager (Sammet Fløjel). Opsving i Manufakturerne haabede man ogsaa at opnaaved at love store Privilegier til de Personer af reformert Religion, der indvandrede. 11. April 1685 fik de 20 Aars Frihed for alle Tynger og Besværinger, Skatter, Indkvarteringer, Krigsstyr, Kopskat og alle andre Paalæg, Toldfrihed for deres Bohave og Værktøj, samt for Uld, Silke og andre Materialier, de behøvede til deres Haandværks Fortsættelse. A f deres Værkhuse, hvor de havde Manufaktur af Uld, Silke, Linned og Sejldug, fik de 8 Aars Frihed for Grundskat. Byggede de paa øde Pladser Huse paa 3 Loft til Gaden, fik de 10 Aars, og paa 2 Loft 8 Aars Frihed for Grundskat og Indkvartering, for Bindingsværkshuse paa 3 Loft 8, paa 2 Loft 6 og paa 1 Loft 3 Aars Frihed, hvilken sidste Frihed de ogsaa fik, naar de lod et gammelt Hus nedbryde og et nyt opføre i Stedet. Om Manufakturerne iøvrigt havde stort Udbytte af de Reformerte, er tvivlsomt. 17. Okt. 1682 fik Jean Baptiste le Boeuf Privilegiu paa et K n i p l i n g s ma n u f a k t u r . 30. Juni 1699 fik 0c- tavius Ilolman, Guldtrækker, og Medinteressenter Bevilling paa at oprette et G u l d - o g S ø l v m a n u f a k t u r , idet For­ ordningen af 22. April 1699 havde anordnet, at de Personer, hvem det var tilladt at bære guld- og sølv-skrammererede eller baldyrede Klædemon, kun maatte bruge den Art Skramme-

*) K. D. V II, 332— 33, 365— 66, 451— 52. Siike-, Ulden- og Lær- redskræmmerlavet S. 49.